aaaaaahhhhhhhhhhhhhhh

Hjemme igen. Pragtfuldt.
God ferie, men ferie er det jo alligevel ikke rigtigt. Århh, jeg gider faktisk ikke skrive om det. Men jeg nåede da at have det obligatoriske skænderi med min mor, over et eller andet husligt – tror det var vasketøj denne gang. Hun kommer aldrig til at forstå, at jeg bare er anderledes end hun er og at jeg i bund og grund er fuldstændig ligeglad med hendes gode råd. Og så får hun altid sagt det på en måde, så det lyder som om, jeg bare er verdens dårligste og mest uansvarlige menneske, og jeg fatter ikke, hvornår hendes opfattelse af mig, har taget den drejning. For da jeg var teenager var jeg jordens mest fredelige, stille, ansvarlige, borderline kedelige pige. Og er jeg ikke stadig det? Jeg er da et af de mest fredelige og fornuftige mennesker jeg kender!
Vil du ikke have en øl til maden, julie? nej tak!
Skal du ikke snart have en dreng med hjem, julie? NO way!
Skal du ikke i byen, ryge hash, droppe ud af din uddannselse, eksperimentere med alle tilgængelige narkotiske stoffer, flirte med selvmord og kysse på alle – nej tak – det har jeg ladet min (dejlige og højt elskede) søster om, og hun er så meget mere populær. Muligvis fordi hun oven i alt det førnævnte er virkelig god til at gøre rent? Eller måske fordi hun virker som en der har BRUG for hjælp, hvor i mod jeg jo er i stand til at tage vare på mig selv? Øv, jeg sagde jo jeg ikke ville skrive om det… Men på den anden side, så vil jeg. Jeg vil til at bruge min dagbog til brok igen, for jeg havde det meget sjovere dengang jeg brokkede mig her, og jeg tror det er bedre at holde det "for mig selv" (og jer andre) her, end at tale med stoffer og veninderne om det. De tror bare jeg mener det helt alvorligt og bliver trætte af at høre på mig.

Anyway – der er vist en som er i et underligt humør i dag. Det er al den regn.
At dømme efter vejret på min fødselsdag (og TUSIND tak for alle de søde hilsner!!!) så har jeg virkelig været verdens mest onde menneske hele sidste år. Eller måske har Saddam også fødselsdag d. 23.?
Jeg fik nogen gode gaver og en del penge, som jeg vil bruge på mig selv. Ha. Det var også dejligt at være hjemme, og blive aflastet lidt med Klara. Jeg fik læst to og en halv bog, og stoffer og jeg tog til svendborg og gik i biografen en aften.
Min mormor så vi også meget til – hun er kommet hjem igen og er næsten som før blodproppen, men mangler bare lidt sprog endnu og skal have al sin mad blendet.
Til min fødselsdag fik vi jomfruhummerhaler med avokado, stegte kyllinger med nye kartofler og salat, og jordbær til dessert. Klara ÅD af det hele, som aldrig før!
Jeg mangler stadig min fødselsdagsgave fra stoffer. Håber ikke han er 10 mdr. om at købe den, som med barselsgaven :-)))
Nå, jeg skal nok finde noget mere at brokke mig over til i morgen. Der er jo altid regnen…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.