actionløs onsdag

Dagens arbejdsmæssige højepunkt: har hjulpet Jes Dorph med at fikse en af børnepc'erne efter at hans søn havde lavet rav i den. Jeg er især glad for at jeg i den forbindelse fik sagt sætningen; "du skal bare være lidt hård ved den…" til ham.

Dagens privatlivshøjdepunkt: hmm… jeg sov til kl 9? Tæller det? Og så fik jeg læst Michael Laudrups tænder færdig, og den endte med at være en hel del bedre end den var i starten. Jeg synes stadig den var lidt vel ordrig på den lidt-for-trendy måde, men især Maise Njor trak stik i land ved mig, med hendes beskrivelser af livet som småbørnsmor. Beroligende tanke at man kan være semi-kendt, med semi-kendt mand og hel-fedt job, og stadig have lyst til at bide hovedet af sine børn nu og da. Specielt en af de sidste mails fra hende fik mig til at tude og nikke voldsomt, mens jeg følte den store mor-solidaritet med hende.

Cyklede på arbejde og har endnu ikke set noget til den ellers lovede regn. Men jeg skal selvfølgelig også hjem igen. Har modtaget brev fra a-kassen – har 12 uger tilbage med supplerende. SKAF JOB NU.

Kristoffer cyklede Klara i vugger i morges, og lagde flot ud med at få lidt af hendes hage-blæver i klemme i lukkemekanismen på hendes cykelhjælm. jeg kunne helt oppe fra 4. sal høre hende hyle AAAVVVVV faaaaar, dér! Been there, done that. Det barn har så meget flæsk under hagen… men det er da synd for hende og hun ender nok også med varige traumer og kan ikke blive medlem af en pigegarde, fordi hun ikke kan iføre sig hovedbeklædning med hageremme…

De fortsatte så den gode stil, ved at hun insisterede på at holde sine gummistøvler selv, mens de cyklede til vugger. Hvilket gik fint, indtil en dame skreg HOV HOV efter stoffer, midt i krydset ved øresundsvej/kastrupvej. Da han så standsede op, så han de fine grønne støvler ligge ude midt på fodgængerfeltet, netop som bilerne begyndte at køre – henover støvlerne. Det så Klara også, og hun brøøøøølede MINE DUVLER,  MIIIIIIN DØØØØLLLLEEEEERRRRR og gav helt los for følelserne. Stoffers cykel har ikke støtteben (meget smart), så han stod lidt og balancerede med den op ad en mur og jonglerede med mulighederne og var ved at spænde klara løs, da en venlig mand krydsede vejen og samlede støvlerne op og kom hen med dem, alt i mens Klara fortsat hylede meget utaknemmeligt… Skøn morgen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til actionløs onsdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.