Ai altså

Den der dokumentar der lige er startet på tv2, om de der børn der skal hentes i Etiopien og til Danmark og adopteres osv – den er dårligt nok startet og jeg tuder allerede helt vildt. Tænk at være de forældre dernede, som har HIV og derfor giver deres børn til nogle andre – det er da en god ide, jeg forstår dem godt. Men altså, kunne jeg det? Tror jeg ikke. Og det er jo store børn. De har minder og sprog og en hverdag der er rigtig god. De forstår da ingenting om, at deres mor (og far) er syg og giver dem væk. Hvorfor fanden skal verden være så hård?

Jeg bliver aldrig sådan en, der ikke vil tude over den slags. Jeg har alt for meget fantasi. Jeg kan L E V E N D E forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis jeg skulle give mine børn væk. Eller hvis min mor gav mig væk. Okay, det sidste er der ikke store chancer for længere, og skulle det ske, så får hun kamp til stregen. Man kan ikke forære en 32 årig datter væk med hendes gode vilje.

Tænk alligevel at elske sine børn så meget, at man giver dem væk. Elsker jeg så mine mindre, fordi jeg ikke tror jeg ville gøre det. Måske ville jeg gøre det. Hvis jeg boede i Afrika og havde HIV og ingen fremtid. Som hende der moderen siger, så længe børnene lever og har det godt, så lever hun videre gennem dem.

Noget helt andet er, at hvis de har fået HIV på samme måde som de fleste i Afrika får HIV, så er det ham manden der har været ude og knalde en eller anden tårnhøj blondine (i princippet)… og så er det hans skyld. Så hvis jeg var moderen så havde jeg fandme bebrejdet ham. Muligvis myrdet ham. Jeg havde i hvert fald ikke bare afleveret mine børn og så taget med ham hjem og lavet en kop the til ham, og så kunne vi ellers have HIV sammen og savne vores børn. 

Men hvorfor skal verden være så hård? Det er da ikke i orden. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Ai altså

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.