Ak og ve

Jeg er syg. Igen. Er det bare mig, eller er vi hele tiden syge nu? Nej, det er ikke bare mig. Siden jul, og her i januar, har jeg haft flere sygedage og flere barn syg dage end jeg havde hele sidste år samlet!

Jeg orker simpelthen ikke mere nu, men hvad kan man gøre? Vi æder vitaminer og frugt og går i uld og alting. Det værste var i går, hvor jeg havde høj feber og lå i sengen hele dagen og begge børn var også hjemme, men var ikke heeelt syge nok til at ligge apatiske hen… så de sad foran tv´et hele dagen og Klara smurte madder og den slags. Det var fandme ikke nogen god dag.

I dag er de heldigvis friske og er afsted ude i verden og blive stimulerede og underholdt og den slags. Og jeg ligger her og rabler i febervildelse.

Der var mange indlæg jeg gerne ville skrive. Jeg mangler stadig et om en kaffemaskine fra det ydre rum, om to nye bøger jeg har modtaget og glæder mig til at læse, når mine øjne atter kan fokusere. Om mit nye legetøj og afhængighed af app store. Om flytning af blog.

Og om min fætter, der gerne vil give læserne af denne her blog et rigtig godt tilbud.

Og om i mandags, da jeg – også med feber – kørte Klara til Næstved, hvor vi siden august har haft en tid (ja, der er et halvt års ventetid) på børne inkontinens klinikken. Og det gik godt, bortset fra min feber. Men det gik godt og vi håber, det hjælper.

Men jeg orker det ikke. Jeg kan ikke nu.

Jeg kan se Greys Anatomy. Og jeg har haft så meget apatisk sygdom, at jeg allerede er nået hen i sæson 3, siden jeg startede forfra igen for et par uger siden.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Ak og ve

Skriv et svar til Jette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.