Alarm! Stop tyven!

Indsæt selv bandeord – min pung er blevet freakin´ stjålet!!!!!

Havde ellers super dejlig dag på kunsthåndværkermarked, sammen med Nina og Agnes. Pga den monsoon agtige regn var der ikke andre mennesker, så vi kunne nemt komme rundt med klapvogn og se det hele, og det lykkedes mig at få købt to at de små skåle, som jeg har tænkt på siden jeg så dem sidste år, samme sted.

Så var vi gennemblødte og flygtede op oven på Illum til lidt brunch. Og smart nok kunne man jo samme sted købe tøj på udsalg til ens gennemblødte baby… body, strømpebukser og en bluse. Alt var vådt. 

Efter god mad gik vi ud igen, og det var heldigvis klaret lidt op. Agnes faldt i søvn i vognen og vi gik en runde mere på markedet og drak en kop chai latte på en cafe. Bagefter kiggede vi forbi Pia og Nina købte lidt kunst og jeg så den nye vignet hun er ved at lave til mig.

Så skulle vi med metroen hjem, og mens vi står og venter på elevatoren lægger jeg mærke til tre teenagere, der står bagved mig. Jeg tænker – hvorfor står de så tæt på? Og hvorfor gider de vente på den overfyldte elevator – tag dog trappen. Og så mærker jeg om min pung stadig er i min frakkelomme, der er lukket med lynlås. Det er den. Og så skammer jeg mig og tænker, hold nu op med at være så fordomsfuld Julie – de hugger jo ikke din pung bare fordi de er lidt etniske at se på.

Så kommer elevatoren, vi går ind og jeg tænker, hvorfor går de nu ikke med ind, når de gad stå og vente? Og så mærker jeg på min lomme igen og så er lynlåsen åben og pungen er væk! Det har taget den 3 sekunder og jeg mærkede intet!

Nå, men jeg hopper af på elevatorens næste stop og løber rundt og ser efter dem og kigger i skraldespande efter min pung, mens jeg ringer til pbs og spærrer kort og til politiet og afgiver signalement (en med hareskår og skægstubbe, en med blå paraply, 16-18 år, spinkle, roma´er eller latinoer.) Men jeg ser hverken dem eller en pung smidt nogen steder. De er ovre alle bjerge.

Og nu er jeg bare sur. Det var MIN pung. Jeg var glad for den. Nu skal jeg ud og have nyt kørekort, to sygesikringsbeviser, diverse rabat-klub kort, mastercard og visa/dankort, tophjælp kort til bilen og det der til coop. Og de har ikke fået en skid ud af det. Jeg skal have alt det besvær, for at de kunne få skide 20 kr. i småmønter! Assclowns.

Jeg er også ked af det. Og hysterisk. De har alle personlige oplysninger. De stjæler garanteret min identitet og udnytter den. De kan vel oprette alt muligt, med mit cpr nr. og min adresse, og købe alt muligt på kredit? Oprette falske pas. Lukke tusind af deres lede tyve-venner ind i landet på min identitet.

Og jeg føler mig krænket. Og dum. Jeg vidste det jo, mand! Jeg stod der, og vidste at der var noget lorent ved dem, og Nina tænkte det samme! Jeg skulle have holdt på min lomme hele tiden, jeg skulle have vendt mig om og nedstirret dem. Jeg skulle have lagt min pung i pusletasken under klapvognen. 

Og jeg er alene hjemme (men underboerne er her heldigvis og har lovet ikke at lukke nogen ind) og Agnes vil ikke sove og jeg er sulten, men gider ikke lave noget mad. Og i morgen skal jeg afsted til coldplay, så jeg var nødt til at låne kontanter af Nina. Og nu ser vi Bodyguard på kanal4, mens Agnes vasker sine fødder og sofaen med vand fra et glas med gulerødder…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

16 Kommentarer til Alarm! Stop tyven!

  1. Lisbeth skriver:

    Arj, hvor pisse, fucking, lorte, tisse, pik og patter, hamrende (spurgte børnene til råds…) irriterende…. øv øv øv!

  2. Nina skriver:

    Jeg tror nu alligevel det er bedst, hvis du bestiller noget sushi. Kendt for sin beroligende og helende kræfter! Men udover vores manglende tillid til at stole på intuitionen når noget er sært – så tak for en dejlig dag. Knus

  3. Jette skriver:

    Til de satans knægte der har taget din pung:
    ‘Gid deres røv må klø og deres arme være for korte…..’

  4. Trine skriver:

    Jeg så én med paraply for lidt siden og jeg gav ham én på siden, bare lige sådan for en sikkerheds skyld!
    Øv, fuck , møglort for dig, hva!
    Tænk hvis de nu låner vildt mange bøger på dit kort, og – gulp – lader være med at aflevere dem til tiden??? Shit!

  5. Kirsten skriver:

    Trine: No problem… Julie betaler aldrig rykkergebyr 🙂
    Men ellers surt show, Julie.

  6. julie skriver:

    Nu havde vi faktisk en sag i sidste uge, på biblo, hvor vi fik en meddelelse rundt om at en beboer på en eller anden inst. har fået stjålet sit sygesikringsbevis, og tyven har så brugt det til at låne spil på, på flere kbh´ske bibloer. Wii spil, ps3 spil osv. Og de er jo oppe omkring 1000 kr. når biblo skal indkræve erstatning, pga rettigheder og diverse – så den her stakkels bestjålede mand modtog rykkere og inkasso-varsler og skyldte pludselig biblo omkring 60.000 kr.
    Så man skal ikke spøge med den slags. Man skal passe på sit cpr nr. Og jeg forstår ikke, at man ikke kan melde sit sygesikringsbevis stjålet nogen steder, når det nu indeholder så personlige oplysninger.

  7. julie skriver:

    Jeg betaler ikke rykkergebur på mit arbejde. Men jeg tror ikke tyvene gider tage til Gilleleje for at låne… de holder sig nok i storbyen, og det er jo en helt anden kommune, hvor jeg ikke besidder nogen skrankepave-magt.

  8. Kirsten skriver:

    Nu er det måske bare mig… og ikke at jeg ikke synes, at det er alvorligt og p…… irriterende for dig. Men de skal vel lige greje din kode, før de kan låne på kortet?

  9. Lis skriver:

    Det er fandme så tarveligt, sådan noget! Og som du skriver, så har de bare så uendeligt lidt ud af det i sammenligning med alt det lort du så står med nu.
    Man skal stole på sin intuition og din er jo tilsyneladende god nok. Du er bare godhjertet oveni og lader tvivlen komme folk til gode. Og dét er da faktisk et rigtig fornemt karaktertræk! Bare sur røv, at det bed dig i hasen denne gang. Men nu er du klogere og næste gang har du killerblikket klar!

  10. Sarah skriver:

    Hej Julie
    Øv, nogle dumme lortetyve! (eller måske i virkeligheden nogle lidt dygtige tyve, men ja, du ved hvad jeg mener.)
    Jeg mener at kunne huske, at man kan melde sit lånerkort/sundhedskort stjålet på biblo, så ingen andre kan låne på det. Det har jeg vist gjort en gang, min pung blev stjålet. Tror bare jeg ringede til hovedbiblioteket..
    Ha’ en god aften trods alt 🙂 – Knus

  11. Ditte P. skriver:

    Øv, sikke en dum oplevelse og nogle dumme røv-tyve! Men det var sgu da rart, at du opdagede det hurtigt og fik spærret kort i en ruf. Måske dukker din pung op igen inden længe – det kan vi håbe på. kh Ditte

  12. julie skriver:

    Ai, men Anne! Så ses vi jo næsten! Det er mig der er lille og stadig arrig, inde foran.
    På de fleste biblo kan man gå op til skranken og sige, at man har glemt sin kode. Hvis du har et sygesikringsbevis med, så laver vi en ny til dig. Så venlige er vi.
    Ja, sarah, nu du siger det, så tror jeg måske også godt man kan melde det til biblo. Gør jeg lige på mandag.

  13. Karen skriver:

    Øv, øv og !”#¤%% Øv – Det har du slet ikke fortjent og når du nu netop lod tvivlen komme dem til gode. De gange jeg har fået stjålet min pung er den altid kommet tilbage/sendt med posten så vent lidt med at forny alle dine kort. Måske kan du også få et midlertidigt kørekort så du ikke også skal forny det, for det er vist rigtig, rigtig dyrt.
    Jeg krydser fingre for at pungen ligger i din postkasse inden for den næste uge!

  14. Anne skriver:

    Ej for hølle nogen røvbananer!
    Og surt at få bekræftet de fordomme, som man ikke engang gider at ha’.
    Øv.
    Håber I får en god koncert i morgen. Gad SÅ godt have indersceneplads. Og mens jeg var helt vildt vittig (mente jeg vist lige på det tidspunkt) og tilbød at tage til Coldplay for dig, hvis du ikke gad, stod du og kunne næsten ikke få solgt en billet? Nå, men fantastisk at Trine har sådan en sød mand!
    Min er næsten lige så sød. Jeg skal vist godt nok stå lidt længere ude i siden, men det vigtigste er at jeg kommer af sted. Jubiii!

  15. Jette skriver:

    Kære Julie
    Du skal ikke være ked af det. De får sig en lang næse, når de søger at hæve penge på dit kort. Og hvis man ellers tror på den slags….i det næste liv får de bare SÅ dårlig karma og kommer tilbage som ulækre dræbersnegle, som en haveejer myrder…..

  16. Maria skriver:

    Jeg fik en gang en pung stjålet, der lå i hylden under barnevognen. Jeg var rigtig nok distræt og forvirret nybagt mor, men det giver alligevel ingen ret til at tage ting, der er andres ejendom. Det gode ved historien er at pungen (som jeg elskede meget højt) blev sendt fra hittegodskontoret en uge efter. Den indeholdt de vigtigste kort inkl dankort (som naturligvis var spærret) og sygesikringskort. Min buskort og mønterne var væk. Mit gæt er at tyvene har smidt pungen, da de havde tømt den for småpengene og en ærlig sjæl derefter har samlet den op og indleveret den. Og efterfølgende rykkergebyr kan vist kun tilskrives ammehjerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *