Av

Jeg ved så ikke om det er Nemesis eller om en eller anden misundelig sjæl sidder derude med en voodoo dukke – men fredag eftermiddag, omkring kl. 16, mistede jeg så hørelsen på mit højre øre. Fuldstændigt.

Prøv at høre, jeg er ked af at jeg vandt de pakker så, okay? Men behøver det gøre SÅ ondt?

I følge vagtlægen er det noget undertryk, og ikke betændelse, fordi jeg ikke har feber. Jeg ved bare, at det gør svineondt og at jeg ikke kan høre noget i højre side.

På den anden side, så er begge børn så sure og kommanderende, at jeg af og til ville ønske jeg var døv på begge ører. Agnes især… kæft det klæder hende ikke at være tæt på 3 år. 

Hvad hun mangler i sociale kompetencer og manerer, har hun så tilgengæld i fantasi. Således var det i hvert fald ikke hende, der ødelagde en af glaskuglerne på det juletræ vi pyntede i går. Nej nej, det var en meget stor fugl, som fløj hen og hakkede i den. Og da hun var med sin far på apoteket i går, efter piller til mig og mit øre, bildte hun en gammel dame ind at Kristoffer var hendes onkel. I hvert fald ikke hendes far.

Hvor kan man vinde en spa-ferie for en? Point me in that direction!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Av

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.