Ja, sidst jeg skrev var jeg på vej ud at shoppe med svigermor (og stoffer og klara). Det har lige taget et par dage at restituere mig, men nu er jeg sprængfyldt med energi igen!
Det var hyggeligt at have hende her, men ganske som med mine egne forældre sidste weekend, så bliver jeg lidt stresset af familie, når man er sammen med dem en hel dag – eller flere. Man skal hele tiden forklare og retfærdiggøre sit liv for dem… "nej, jeg vælger IKKE at sætte min gryder i blød…", "ja, (suk) vi kører altså den rigtige vej i metroen… jeg BOR her – jeg ved da godt hvilken vej vi skal…", "ja, klara kan godt spise de her bidder mad – nej, hun gider det ikke moset… nej, lad være med at mose det… nå – så brug da den her gaffel – … – ja, men hun gider det altså ikke moset! Jeg går ud og laver en ny portion (suk)", – "ja, klara er træt nu og skal ligge ned i vognen… nå, okay så kan hun sidde op en halv time mere… ja, NU er hun træt og skal sove… nej, nu græder hun fordi hun er blevet overtræt og ikke vil sove.."
Og sådan er det hele tiden. De vil så gerne det bedste og de er så vilde med det barn – men for pokker, hvor ville jeg ønske de kunne slappe lidt af. Selv stoffer sagde han mente, hans mor var lidt overgearet… ganske som dengang vi var i juletivoli, så fik hun en del pakker stryhns i hovedet 🙂 Tror seriøst jeg skal lave lidt undercover lobby arbejde for, at stoffers storebror snart leverer et barnebarn mere – jeg ved hans kæreste gerne vil – og så kunne interessen fordele sig lidt, måske?
Men okay – hendes dankort sad løst og stoffer fik nye sko og Klara fik en forårsjakke – i denim med fleecefor og matchende smækbukser med en lille hvid trøje til (alt fra next :-))
Men når de stiller så mange spørgsmål ved alting og hele tiden mener at alt omkring klara er til debat, så gør det mig så usikker. Alt omkring Klara er IKKE til debat! Jeg er hendes mor – jeg kender hende jo nok bedre end de her bedstemødre der ser hende max en gang om md. men ofte sjældnere. Og hvis jeg siger hun er træt, sulten – whatever – så har jeg jo ret. Men de får det til at lyde som om jeg ikke kender mit eget barn eller er en kompetent mor, når de hele tiden blander sig. Råd er velkomne!!! Men det er respekt også…
Jeg har tænkt meget over det med den trænings-prøvetime jeg er meldt til, på torsdag. Jeg føler mig virkelig latterlig den slags steder og hader det af et godt hjerte. Men denne gang vil jeg altså. Jeg vil kunne. Jeg vil tage mig sammen og holde det så længe, at jeg ender med at elske det. Og jeg ved det kan gå sådan. Jeg har før dyrket meget gymnastik, spillet badminton og løbet 2-3 gange om ugen – og når man har gjort det længe nok, så kommer man over det punkt, hvor det er hårdt. Og så får man mere energi af det og man får det så dejligt, når man kan mærke at ens krop virker. At man er stærk og sund. Og dér vil jeg hen igen! Og stoffer er blevet så påvirket at han i skrivende stund løber rundt ovre på Fælleden 🙂
kh julie
