Blobler

Inde i min mave, er der blobler af glæde over, at jeg i dag endelig endelig skal til Jylland og se min bedsteste gamleste venindes baby. DET har jeg glædet mig til. I årevis faktisk, også længe for M selv vidste, at hun gerne ville have sådan en.

I Agnes´ verden er der blobler af glæde allevegne. Udenpå og inden i. Hun er, og har altid været, et af de gladeste mennesker jeg kender.

Jeg frygtede ellers lidt, at hun var ved at udvikle sig i en skidt retning, i det hun har udvist homofobiske tendenser på det seneste. Således er hendes yndlingsleg pt at råbe “UHHHH, kom, vi gemmer sig Mor – kommer BØSSE!”

Og så gemmer vi os under dynen, og hvisker “uhh, kommer farlig bøsse!” 

Folk med sprogøre har måske allerede gættet, at det heldigvis ikke er mænd der elsker andre mænd, som Agnes frygter. Nej, hun mener naturligvis spøgelser. 

Og blobler er bobler – se selv

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=iixSOzws4YU&hl=da_DK&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Blobler

Skriv et svar til Fab Annette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.