Clairvoyance med effekt!

Så står verden edderbankemig ikke længere, venner!! Miraklernes tid er ikke forbi og den slags.
Kan I huske, at jeg ikke kunne finde mit armbånd? Mit sølv armbånd med perler, som jeg fik i barselsgave af stoffer og som er den bedste gave jeg nogensinde har fået, og som jeg elskede. Men som blev væk en gang i sommeren 06, og som jeg ikke kunne finde igen, selv om jeg endevendte hele lejligheden, tømte alle tasker, gennemrodede alle skuffer og naturligvis også finkæmmede smykkeskrinet.
Nå, men her for et par uger siden gav jeg jo op og skrev en mail til en clairvoyant på Netnaturdoktoren, mest fordi det var gratis og jeg tænkte at det ikke kunne skade. Og efter en uges tid så svarede den clairvoyante og her er, hvad han skrev;
"Julie, min oplevelse er at armbåndet forsat er i din varetægt, men i sagens natur ligger gemt godt af vejen. Stedet, hvor smykket er, minder lidt om en skuffe, hvor der ligger stof. Om dette stof er beklædningsgenstande tør jeg ikke sige. Den omtalte "skuffe" kan være en mindre æske af en eller anden art eller et objekt, der har form som en rektangulær æskelignende ting. Så, Julie, på jagt igen."
Det svar gav mig nyt mod, fordi flere ting fik en klokke til at ringe. At det skulle være godt gemt af vejen, tydede på at det kunne være i en af de endnu ikke udpakkede flyttekasser. Og det med den lille skuffe, fik mig straks til at tænke på mit smykkeskrin, som netop er en lille dukke-agtig kommode med tre små skuffer i. Og det med stoffet fik mig til at tænke på en flyttekasse med alt muligt andet i også. Og det med den rektangulære æske, fik mig til at tænke på smykkeæsker, smykke-kommode-skuffer OG flyttekasser. Altså, fik jeg sådan en følelse af, at jeg måske havde overset det, selv om jeg havde rodet hele mit smykkeskring igennem, og det ville også give meget mere mening, hvis det i virkeligheden lå præcis hvor det skulle, fordi jeg netop er typen der passer uhyggelig godt på mine ting og ikke smider noget væk.
Men jeg er så åbenbart også typen der ikke er særlig god til at lede? For dér lå det jo. Lige hvor det skulle.
Fandt min smykkekommode nede i en flyttekasse med køkkenting og viskestykker og klaras gamle stofbleer. Godt gemt væk, omgivet af stof i en lille skuffe. Og dér fandt jeg en lille sort rektangulær smykkeæske, som Klaras dåbshalskæde ligger i. Men æsken var gået op og klaras halskæde var røget ud – hvorfor mon?? Fordi frk. smart her havde mast sit perlearmbånd ned i samme æske.
Jesus maria, hvad man dog kan overse?? Jeg må jo være både blind og dum? Men ham den clairvoyante må til gengæld være landets klogeste mand! Han ramte jo på alle punkter! Og han har aldrig mødt mig, han vidste intet om mig. I kan se både mit spørgsmål og hans svar her.
Jeg må skrive ham en takkemail!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

23 Kommentarer til Clairvoyance med effekt!

  1. Farmer skriver:

    Jamen det var jo fint nok.
    Jeg kommer altid, når emnet vendes, til at tænke på “De Nattergale”, hvor Hr. Nissen, da han via en clairvoy-etellerandet kommer i kontakt med sin afdøde far blot med det ene ønske at få fundet den blå maling til garagen.
    “Om der var mere han ville faderen?”
    “Næh, nu da han vidste hvor maling var, havde han ikke mere at tale med den afdøde fader om!”
    Slut!!
    Det er ærgeligt, at disse evner ikke rigtig virker i større sagers tjeneste, som forudsigelser af oversvømmelser, vulkanudbrud, færdselsulykker osv.
    Det er lidt slående, at disse fantastiske evner kun anvendes til at finde blå maling og barselsgaver, når nu man alligevel lige skaffet sig kontakt til de højere magter!

  2. Julie skriver:

    Måske er det fordi, at ting der er blevet væk, de trods alt bliver der hvor de er! De er væk, men stadig statiske. Om man får flere børn, hvordan vejret bliver osv, er knap så statiske oplysninger. Den slags ændres jo hele tiden af personlige valg, tilfældigheder og vindens retning. Derfor er det nok nemmere at finde manglende genstande.

  3. Marie skriver:

    Åååårh hvor vildt. MÅ finde på et spørgsmål til ham. Et eller andet bare…
    Hmm må tænke.

  4. tine skriver:

    🙂 har sendt ham et spørgsmål…eller 2:-)
    Nu må vi se hvad der sker

  5. Karin skriver:

    Hvor godt, Julie! 🙂 Jeg er selv blevet endnu mindre skeptisk efter min træningsaften med clairvoyance, hvor jeg sad med en ring fra ukendt kvinde, skulle lave en profil af hende – og ramte rigtigt.
    Og, ja, det er svært at forudsige begivenheder, fordi det frie valg gør det meste ret uforudsigeligt 🙂
    Tillykke med det genfundne armbånd!
    H
    Karin

  6. Katja skriver:

    Hvad enten man tror på det eller ej er jo ligegyldigt – du fik dit armbånd tilbage.
    Du havde sikkert selv fundet det når du til sidst var kommet til den flyttekasse. Men jeg bliver under alle omstændigheder vildt benovet når de sådan kan komme med en beskrivelse der leder dig på rette vej.

  7. Mia skriver:

    Wow! Tusind tak for tippet! Har også lige sendt dem et par spørgsmål…
    Tillykke med fundet af dit savnede armbånd ;O)

  8. Bloggerella skriver:

    Tillykke med fundet. Begynder straks at spekulere på, om han kan lokalisere de der millioner der helt åbenlyst mangler på min bankonto… ;O)

  9. hvor er det dejligt at du har fundet dit armbaand,når det betyder så meget for dig.

  10. lene nehlsen skriver:

    I´m in chok is what I´m in! Godt gået Erlinnnng! Og tillykke med det Julie 😀

  11. dejligt at du fandt det ,glæder mig på dine vegne.

  12. Julie skriver:

    ja, skidt pyt med om man tror på ting – så længe de tror på én! Og nogen gange behøver man så ikke engang rigtig tro på noget, for at det virker.

  13. Julie skriver:

    Du må være synsk jo – det var lige præcis det jeg ville sige!! 🙂

  14. Nilleper skriver:

    Jeg har hermed også eftersøgt et smykke hos ham 🙂 Så må vi se, om det var et “lucky punch” – eller om min datter bliver glad, når hendes barnedåbsgave fra gudmor dukker op. Det sidste er kraftigst det jeg håber op.

  15. Julie skriver:

    Okay, alle der har spammet Erlinnnnnng med smykke spørgsmål, vender lige tilbage med resultaterne, når de kommer!

  16. Julie skriver:

    Haha, dem tror jeg da godt JEG kan fortælle dig, hvor er henne…

  17. Bodil skriver:

    Jeg er imponeret!!! Plejer ellers ikke at have så stor tiltro til clairvoiante – især ikke når de hedder Erlinnnng 😉

  18. Bloggerella skriver:

    Julie, nu siger du sikkert at de står i nogle rektangulære kasser eller skuffer. Hvori du fornemmer der også er noget læder, nogle hæle og måske også silkepapir i…

  19. Maria skriver:

    Ej, hvor er det bare vildt !
    jeg er engang selv blevet “læst” – og det i den grad – af en håndlæser…
    Man bli’r helt overjordisk rundforvirret på den gode måde altså !

  20. Pollyanna skriver:

    Hej Julie
    Har haft samme “held” som dig hos netnaturdoktoren….tankevækkende

  21. Ali skriver:

    HVOR STILLER MAN HAM ET SPØRGSMÅL?

  22. julie skriver:

    Hej Ali.
    Jeg tror ikke, man kan stille ham spørgsmål mere. Dette indlæg er flere år gammelt og den hjemmeside hvor jeg fandt ham, findes ikke mere. Desværre.

  23. Farmer skriver:

    Er der virkelig ikke blot en enkelt, som har lært så meget af hans kunster, at de kan se hvor han er?
    I de kredse burde en hjemmeside da være helt overflødig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *