Copenhagen Comics – giveaway

Jeg er meget glad for tegneserier. I mange år, som barn, var det alt jeg læste og jeg har alligevel siden læst alle de fancyfine klassikere og tykke “rigtige” bøger, så jeg slår gerne et slag for tegneserien som en åbning til generel læseglæde. At man begraver sig selv i seriealbum er ikke det samme som at man aldrig får læst andet. Tvært imod. Så lad endelig dit evt. læsetrætte barn muntre sig med illustrerede værker.

Først var det Anders And. Og min fars komplette samling af Asterix, som han har samlet siden han selv var barn. Jeg har stort set alt min omfangsrige historiske viden fra dem og fra Jumbobøger. Så opdagede jeg biblioteket og så var der Tintin, Gammelpot, Nofret, Smølferne, Garfield, Steen og Stoffer og alt muligt andet.

Jeg læser ikke så mange tegneserier mere, men for et års tid siden fik jeg da nye venner i Adventure Time, som du måske kender fra tv? Nå, men jeg købte tegneseriehæfterne og de er pragtfulde! Det der så er sket nu, er at tre af tegnerne fra Adventure Time, kommer til Copenhagen Comics. Som er en weekend om tegneserier, i starten af juni, i København. Jeg synes, du skal læse mere om den her. I år bliver festivalen federe end nogensinde før, og der er rigtig mange gode indslag og sjove aktiviteter for børn. Jeg tager mine med derud søndag.

Hvis du også har lyst til en sjov weekend, så kan du vinde den her! En voksen weekend-billet og to børne weekend-billetter. Du skal bare skrive en kommentar, så trækker jeg lod på et fuldstændig vilkårligt tidspunkt, når jeg lige kommer i tanke om det. Men i hvert fald i god tid inden d. 6.-7. juni.

Opdatering: der er fundet en vinder. Konkurrencen er slut.

Dette indlæg blev udgivet i Give away og tagget , . Bogmærk permalinket.

14 Kommentarer til Copenhagen Comics – giveaway

Skriv et svar til Siska Wendelboe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.