Det der 1813…

Jeg har sagt ja til at være med til at fortælle dig, at du skal huske og ringe 1813 nu, i region Hovedstaden, i stedet for til den gamle lægevagt ordning. Men jeg tvivler på der snart findes et menneske der ikke har hørt om den ordning? På den måde er al reklame måske god reklame, trods alt? Omtale har den ordning da fået nok af, her i årets første uge.

Jeg har ikke selv nogen meninger om den. Eller, du ved, lidt mener man jo altid. Men jeg er ikke glødende modstander ej heller passioneret fortaler. Jeg ringede næsten aldrig til lægevagten og jeg forudser meget få opkald til 1813 fra min side af. Men det er da et nemt nummer at huske, hvis nu. Jeg har tillid til de specialtrænede sygeplejersker, og måske endda en forventning om at de er mere empatiske og kommunikerende end nogle af de… ja, sure, læger jeg har mødt de gange jeg ringede til lægevagten. Kan I f.eks. huske dengang min venindes baby faldt ned fra puslebordet, og hun var i panik og han skreg, så jeg ringede og siden de kunne høre ham skrige, mente de at vi bare skulle lade være med at være hysteriske førstegangsmødre og at han var tiptop i orden. Senere tog vi på skadestuen alligevel, måske fordi vi var hysteriske førstegangsmødre, og så havde drengen altså en brækket arm. Ikke imponerende af lægevagten, synes jeg. Nå, men det er bare en fjollet anekdote, der intet har med dine egne oplevelser at gøre, og jeg satser på at den nye ordning også kommer til at begå fejl. For sådan er det som regel, hvor mennesker er involveret.

Nu har jeg i hvert fald bragt budskabet videre. Du skal ringe 1813 ved de her omstændigheder – læs linket. Ved apokalyptiske katastrofer går jeg ud fra du stadig skal ringe 112. Hvis du ikke er tryg ved sygeplejersker, kan de omstille dig til en læge og under alle omstændigheder bliver man henvist til det sted med kortest ventetid, hvis man har brug for at komme ind.

Og hvis du gider en give away, kan du skrive en kommentar herunder (men ikke noget brok, jeg er ikke ansvarlig for noget som helst omkring ventetider, læger kontra sygeplejersker eller numre. Skyd ikke på budbringeren!) og så kan du måske vinde denne her pakke, som du kan underholde dig med, mens du evt. venter i røret:

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Sponsoreret og tagget , . Bogmærk permalinket.

46 Kommentarer til Det der 1813…

Skriv et svar til Louise Bach Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.