Det der med alder…

Alder er en meget sær størrelse. Om en uge fylder min søster 28, og ganske som jeg har haft det til alle hendes fødselsdage de sidste 10 år, så er jeg sådan lidt skeptisk. Kan det nu virkelig passe? ER det ikke i virkeligheden mig, der er 18, 22, 25, og nu 28?? Hvordan kan hun tilsyneladende indhente mig og blive ældre, når jeg nu IKKE føler mig spor ældre.

Og da jeg lagde min datter i seng her til aften, ville hun have at jeg skulle læse i stedet for far, som ellers plejer. Men jeg er så dårlig til det, sagde jeg til hende. Jeg er så doven, jeg gider kun læse EN sølle historie. Mor, sagde hun, og lagde sine små fedtede hænder på mine kinder – “du er jo den voksne. Du bestemmer over de små børn. Hvis du kun vil læse en historie, så gør du det! Se selv – jeg er meget mindre end dig!”

Mindre, ja. Men tilsyneladende også klogere?

Og nu sidder jeg og ser det der P3 Guld. Og ALLE er yngre end mig. Eller ser sådan ud.Alle de der Alphabeat, Dúne, Figurines, Oh no ono osv. Hvad er de? 12? Hvordan kan de havde en karriere og være kendte, i den alder? Og hvorfor har de pakket 80´erne ud igen? Og hvor gammel føler jeg mig lige, når jeg overhovedet tænker de her tanker?

Glæder mig til Tina Dickow kommer på. Hun er da et normalt menneske. På en normal alder. Med tekster man kan relatere til. Her henne på plejehjemmet. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Det der med alder…

Skriv et svar til Suzy Q Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.