Hvad er mest foruroligende?
At min 8 årige har fundet ud af, hvordan man bygger en port til Helvede, inde i spillet Minecraft. Og nu, tilsyneladende i højt humør, er gået i gang med at sende en stor flok får igennem, og direkte i skærsilden, hvor de bryder i flammer?
Her først port, dernæst brændende får:
Eller!
At min 4 årige har lavet denne collage i børnehaven i dag?
Hvor heste og kronprinsessen spiller en fremtrædende rolle! Jeg har ikke sporet hende ind på hverken det ene eller det andet, og synes at begge er dårlige rollemodeller og egentlig mere skræmmende end brændende får i skærsilden.
Men i det mindste kan hun tilsyneladende skrive sit eget navn? Og ingen af dem er begyndt at høre Celine Dion!
6 Kommentarer til Dilemma