ja, jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte. Jeg blev virkelig såret over den kommentar i går fra hende den sure mormor.
Egentlig synes jeg ikke, det skal være nødvendigt at retfærdiggøre sig selv over for sådan en type, men jeg vil da gerne slå fast, at jeg bestemt er meget taknemmelig og glad for min datter. Hvordan hun kan have fået en anden opfattelse ud fra gårsdagens indlæg går over min forstand.
Og jeg vil også godt sige, at jeg ikke skriver noget her, som jeg ikke synes, jeg kan være bekendt eller som jeg ikke vil stå ved. Jeg ved at Kristoffer af og til læser mine indlæg, så jeg ville f.eks. aldrig drømme om, at skrive noget om ham eller hans mor, som vi ikke først havde snakket om og som han ikke ville kunne tåle at høre. Men han kender mig jo også og kender min sans for humor, så han ville nok heller ikke misforstå det jeg skriver.
Jeg mener helt ærligt, at når min svigermor selv fortæller mig, at hun overvejede at aflyse vores besøg af angst for at smitte Klara, så kan jeg da godt tillade mig at være lidt ærgerlig over, at hun ikke gjorde det, når nu barnet BLEV smittet.
Jeg er fuldt ud klar over, at smitte af den slags ikke vil kunne undgås hele Klaras liv, men derfor er der da ingen grund til ligefrem selv at opsøge det, hvis det kan undgås. Efter at have tilbragt hele torsdagen med et jamrende pg pylret barn med feber og snot, som var 2½ time om at græde sig i søvn om aftenen, så synes jeg godt man kan argumentere for, at det er synd at så små børn bliver smittet med forkølelse…
Det vil jeg for en hver pris undgå i fremtiden, NETOP fordi jeg elsker mit barn og gerne vil have, at hun har det så godt som overhovedet muligt altid.
Og da jeg ved at Klaras farmor elsker hende meget højt, er jeg sikker på, at hun er enig med mig i den sag.
Og jeg er altså ikke typen, der læner mig tilbage og smiler og nikker og finder mig i alting. Flinkeskolen blev, så vidt jeg ved, officielt lukket efter min mors generation? Jeg mener ikke, man er et bedre menneske, hvis man hele tiden er glad og sød og nem og taknemmelig. Jeg er overbevist om, at det er langt sundere at lukke sin harme ud, at brokke sig og komme af med de ting der plager en, så man ikke ender som en gammel, bitter martyr-type, der hele tiden sætter andres behov først. Skulle man bare lade sig dirigere rundt af en type som hende Sure Mormor, der åbenbart ikke har nogen problemer med at smitte sine børnebørn? Hun er måske også typen, der mener børn ikke tager skade af at græde sig i søvn? Eller at man kan forkæle et spædbarn? I mine ører lyder det som svigermoren fra helvede og måske er det betop fordi hun har følt sig ramt af noget i mit indlæg, at hun skriver som hun gør… har hun måske selv en svigerdatter, der ikke finder sig i alt hendes fis? Vi finder aldrig ud af det, for når man er anonym som hende, så er det jo nemt at sende giftpile afsted uden at stå til regnskab for det – et fænomen jeg ellers synes Babyklubben er herligt forskånet for!
Ja, jeg kunne blive ved – hun har virkelig tændt mig af! Godt man har sin dagbog til at læsse frustrationerne af i!
Og et varmt og helhjertet tak, skal lyde til ALLE der gennem det sidste års tid har fulgt mig og mine, og som har leet og grædt med mig gennem graviditet, pletblødning, fødsel og nu mor-status. Jeg elsker alle jeres søde, støttende, forstående, varme, beroligende, opmuntrende, oplysende og sjove kommentarer! I er ægte Søstre 🙂 Stå ved alle jeres følelser og find jer ikke i noget – I er FRIE
ok – så gik det over gevind…utroligt, hvad den madamme har sat gang i 🙂
kh julie og klara
(der bestemt skal opdrages som sin mor: stærk, selvstændig, frihed under ansvar og skam dig ikke over følelser! Vi har dem allesammen!!)
