En vinder er fundet.

Så var det i dag vi skulle finde en vinder til en japansk ting ovre fra Fabjap. Jeg var lidt på spanden mht til lodtrækning, for jeg er stadig alene hjemme med Agnes, og hun kan ikke beslutte sig for et enkelt tal. Hun siger bare 1 2 3 8 15 hele tiden, eller “det er tarveligt” eller “nu bliver jeg rigtig sur” og så laver hun sure-ansigtet og bryder sammen af grin. Hun er virkelig svær at få noget konkret ud af.

Hvad gør man så? Når alle ens venner er væk, snøft, og man er helt alene i verden sammen med en fjollet tumling? Man vender sig mod Facebook. Det kan man da stole på, dér er der altid nogen der vil snakke.

Statusopdatering: Julie A skal bruge et tal mellem 1 og 49. Nu.
for 30 minutter siden  · Tilføj kommentar · Synes godt om

Julie Erudsolgtforentier 40 sgu da!!!
for 30 minutter siden ·

Mette S 4
for 24 minutter siden ·

Sanja S T 1!
for 20 minutter siden ·

Kasper S 7,73742467
for 15 minutter siden ·

Julie A Okay, nogen af jer er helt sikkert partiske i det her… Kasper S – vil du være venlig at komme med et helt tal?
for 11 minutter siden ·

Julie A Eller okay, vi kan også bruge Mettes tal, for hun har da ikke stemt på sig selv kan jeg se 🙂
for 10 minutter siden ·

Nikolaj L C 21
for 9 minutter siden ·

Mette S Søde Julie… Det er søndag, jeg fatter minus!!!!
for 8 minutter siden ·

Julie A Tak tak tak, der er lukket for bud. Vi tager det første upartiske tal. Nr. 4 har vundet.
for 8 minutter siden ·

Mette S Aha….. Nu fatter jeg det!!!!!! Er der så en gave til den der fandt tallet ??????????
for ca. et minut siden ·

Julie A Der er en gave til nr. 4 inde på bloggen, men jeg har ikke lige tænkt på noget til tal-udtrækkeren. Kan Æren alene gøre det?

 

Så sådan er det. Nr. 4 – Marie – du er vinderen! Tillykke. Jeg forventer at kunne vinde en ovn, næste gang jeg kommenterer ovre hos dig! Send mig en mail og så sætter jeg dig i forbindelse med Fabjap Anette.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til En vinder er fundet.

Skriv et svar til Marie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.