Er jeg rig nu?

Nej.

Har jeg solgt alt mit lort på loppemarked? Nej. Børnene er her jo endnu, ikke? Hahahahahahaahahahahaha, aj, okay, dårlig joke, for de er vildt søde. Lige pt i hvert fald. Fordi de begge to sover. AAAAArrrhahahahahahahaha.

Nå. Men nogen har da vist solgt deres sans for humor på loppemarkedet, og fået cerut-fyrens humor med hjem i stedet. Ham der havde fadøls-standen lige bag vores bod. Med diskolys. Og askebægre trods rygeforbud. Ham der, jo flere af sine egne fadøl han drak, oftere og oftere forsøgte at købe Agnes for en hundredkrone. “Hun koster mere end det”, sagde jeg. “Jeg har jo selv lavet hende. Det tog lang tid.”

Mand, hvor er der mange skøre typer på loppemarkeder. Der var en dame med en bod længere henne, og hun gik rundt med en stribet te-hætte på hovedet. Hun lignede paven lidt. 

Vi fik solgt ret meget, men jeg tjente ikke millioner, for jeg er lidt en weird blanding af kapitalist og socialist. Ja, jeg ville gerne sælge mine ting og tjene penge. Men jeg ville hellere sælge dem billigt til nogen der blev glade for dem, end ikke at sælge dem og så være nødt til at rydde dem op bagefter og smide ud og sende til genbrug. Så jeg var hende der solgte ting til 2 – 5 – 10 – 15 og op til maks 30 kr. Tror jeg tjente omkring 500 i alt, men en del af dem blev brugt på stedet fordi Klara var med. Mand hun elskede det. Hun rendte rundt og købte alle mulige små sære ting. Dukker, plastik hjerter, mobil tlf lir, nøgleringe, punge – hvad som helst, som folk ville sælge hende til 2 eller 5 kr.

Jeg solgte en masse tøj til en dame, der ville sende det hjem til sin familie på Filipinerne. Så hun fik 12 stk for 60 kr. Børnetøj og nogle af mine gamle t-shirts, der har ligget i kælderen i 5-6 år. Jeg solgte også verdens grimmeste fleecedragt for en 10´er til en ung familie der så ret fattige ud. Og jeg solgte min underbos porcelæns stel til en sigøjnerkone – 20 dele for 25 kr. Hun fattede ikke sit eget held, og måtte have sin dreng på 8 år, der talte bedre dansk, til at oversætte fordi hun ikke troede på, at det var så billigt. Men jeg skulle jo bare af med det mand. 

Jeg solgte en gammel dynejakke, som jeg har brugt 3 gange for 4 år siden, til en invandrermand, for 25 kr. Den var til hans søn. Han købte også mine gamle gummisko, for 22 kr. Til sønnen. 

Men rig eller ej, det var en fantastisk følelse af skille sig af med ting på den måde. Ting jeg har haft liggende i kælderen i årevis, og nu er der nogen som er glade for dem. Ting som ellers bare skulle smides ud. Tss, klamme klamme forbrugs samfund.

Og jeg begik kun en eneste fejl. Jeg solgte nogle lilla fløjs smækbukser, som Klara engang brugte. Jeg solgte dem fordi de ikke sad så godt på hende og fordi de ikke kan knappes op i benene, og det er upraktisk når det er til et blebarn. Men i det øjeblik jeg så damen stå og knuge sit fantastiske fund ind til sig, vidste jeg, at jeg skulle have taget dem fra og beholdt dem. Og i morges, var jeg lige ved at tude. For pludselig kom jeg til at tænke på det her billede, hvor hun har dem på:

klara 

Hun ser Hafferlaffen, for første gang. Sammen med sine Hafferlaffer. Og nyder en chokoladekiks. I solen. Tror hun er tæt på 2 år? Lilla fløjs smækbukser, nu solgt ØV, og orange/rød stribet katvig bluse, gemt i kælderen. Hun er såååå sød. Mand, hun var dejlig dengang. Er hun da også nu, men faktisk på en mere krævende måde. Nå, men i morges var jeg tæt på at græde over det med de bukser. Jeg egner mig ikke til at skille mig af med ting, for jeg forbinder dem med følelser og minder. Jeg kan også huske hver en ting jeg har solgt i weekenden, hvem der gav mig den eller hvor jeg købte den, hvornår jeg brugte den, til hvad, sammen med hvem osv.

Men solgt er solgt, og der er kun en ting at gøre – vi må finde de perfekte lilla smækbukser igen. Så Agnes kan få nogen på, når hun bliver 2 år. Og I skal hjælpe mig. Find nogen! Jeg mener jeg har set nogen fra Småfolk?

Og rig? Nej. Jeg har allerede brugt pengene. På en ny mobil tlf. Har haft den samme Nokia i 6,5 år. Og nu havde de en uden abb. til 549,- i føtex. Så nu kan jeg tage mobile billeder og krydre mine små hverdags historier med snapshots. Glæder I jer ikke allerede? Gør jeg i hvert fald!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Er jeg rig nu?

Skriv et svar til julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.