Et glimt af min skønne unge

Det lader til at Klara er ude over den kedelige periode vi har haft et par mdr. hvor hun kun ville sove, hvis vi blev inde hos hende.

Nu kan det igen lade sig gøre at læse nogen godnathistorier, synge hele sangbogen igennem – hvor hun forøvrigt synger med på flere af dem, bl.a. børnen nover, børnen nover (bjørnen sover), bille bille peddekop (lille peter edderkop, dur dur dur (sur sur sur, lille bi) og kvak kvak kvak kvak (en lille frø i mosen sad) – og efter dette ½ times ritual så bliver hun puttet i sin seng, med de tre bedste bamser ved hovedgærdet og så kysser vi godnat og mor går ind i stuen.

Her til aften kom døren så til at stå åben, sådan at jeg kunne se hende ligge derinde, via det store spejl på klædeskabet. Og så udspionerede jeg mit eget barn et lille stykke tid – så længe som jeg kunne holde mig for grin 🙂

Hun lå først og kiggede sig lidt omkring. Så prøvede hun at nå sangbogen ved siden af sengen og trække den ind til sig, men den kunne ikke komme igennem træmmerne, så hun tabte den på gulvet – damn it, tænkte jeg, så starter sirenen nok… men nej! Hun lå lidt og kiggede ned på den, og lagde sig så ned igen. Så løftede hun pludselig hovedet og sagde "nej, babbe (bamse). Nej nej nej nej! Nej dore, nej babbe, nej damle (nej store, nej bamse, nej gamle – navnene på de tre bamser – hun har selv døbt dem)

Jeg ved ikke, hvilke skumle planer de tre plysdyr prøvede at lokke mit uskyldige barn med på, men de fik klar besked NEJ! og så kyssede hun dem alle tre på næserne og så lagde de sig til at sove. Og siden har der været stille derinde fra og jeg sidder bare her og forundres over at jeg kan rumme så enorme mængder af kærlighed uden fuldstændig at eksplodere.