Feberfredag

Nårh, hvor er min pige stadig syg. Hun er så varm så varm, og vil slet ingen ting spise. I dag har hun spist 7 bitte stykker melon, en enkelt bid pandekage og en lille gulerod. Og så drukket en million liter mælk. Hun sagde, hun gerne ville spise pandekager, så stoffer lavede nogen, fordi ja, altså mælk, æg og mel er bedre end ingen mad overhovedet. Men hun tog en bid, og så kunne hun ikke spise dem alligevel. Så ved man, ens barn er rigtig syg.

Hun har også meget ondt af sig selv. Hun piver og siger, “moar, det er meget synd for mig, fordi jeg er syyyyyyg”… ja, jo, det er det da.

Så vi kom ikke til sommerfest i børnehaven. Faktisk synes jeg, hun er syg hver eneste gang der er et eller andet socialt arrangement dernede. Bare de ikke tror, vi undgår dem. 

Og så får vi se, om vi kommer til Eriks fødselsdag i morgen. Kommer jo an på, om hun stadig er syg. Det har vi ellers glædet os så meget til, og Klara har talt ned, hvor mange dage hun skulle sove endnu, før vi skulle afsted. Og hun har selv bestemt gaven og hvilket papir den skal pakkes ind i.

Ellers går det meget godt. Jeg kan ikke huske, hvor gravid jeg følte mig på det her tidlige tidspunkt med Klara. Havde jeg mere kvalme end nu? Følte jeg mig mere gravid end nu?? Jeg synes, ikke jeg føler mig så gravid, ud over det med kæmpebugen. Ikke rigtig kvalme, eller noget. Men måske er det fordi, det er en dreng? Bare det ikke er fordi den ikke er OK.

Lige siden befrugtningen har jeg følt det kunne være en dreng. Da jeg lå der i mørket og tænkte, om det mon allerede kunne være nu, så følte jeg – dreng – … det er meget svært at forklare. Men nu, hvor jeg ikke har så meget kvalme, så tænker jeg endnu mere, at det er fordi det er en dreng. Det er noget vi skal vænne os til så, i givet fald. Ikke et ondt ord om drenge, selv om jeg tror de fleste piger kunne komme på et par stykker, men vi vil begge helst have en pige mere. Så kan de også dele værelse og jeg kan spare flere tusinde kroner på børnetøj. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Kommentarer til Feberfredag

Skriv et svar til Line Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.