For mange klejner

kan muligvis give mareridt.

I hvert fald, sidder jeg her alene, langt ude på landet. Og tænkte pludselig, at ai, men hvad nu hvis stoffer i virkeligheden slet ikke skulle på arbejde? HVAD nu, hvis han i dette øjeblik er i gang med at fejre jul med sin anden familie? Tænk, hvis han har en sød kone ude i Ishøj et sted, og tre små drenge, og de forstår ikke at han altid arbejder så meget, men sådan er det jo nok med en far der er borebisse… I det mindste kunne han denne jul være hjemme d. 22. og 23. og 24. indtil kl. 20.00

Hvor syret ville det ikke være?

Måske hedder drengene Gustav, Jesper og Valentin? Og de savner ham bare mega meget i hverdagen. Så derfor vokser de op uden en nærværende faderfigur og bliver forvirrede og rodløse og begår småkriminalitet og kan ikke finde ud af at knytte sig til et andet voksent menneske, så de dør ensomme og alkoholiserede på små kummerlige skurvognsherberger. Undtagen Gustav, den ældste, der vender modgangen til kampgejst og bliver nationalbankdirektør.

Der er historier alle vegne.

Sidste fredag, på mit arbejde, var der nogen der havde afleveret en bog. Ja, big surprise – not. Det sker jævnt ofte. Nej, det jeg ville sige før I afbrød mig med jeres kvikke kommentarer, var at i denne bog lå der et julekort. Som var fra 1989. Det var et kort skrevet af en ung pige, til farmor. Kortet indeholdt en undskyldning, fordi pigen ikke havde fået takket farmor tilstrækkeligt for den gave farmor havde med, sidst de sås. Og så lidt hverdags beskrivelser af pigens liv, hendes kæreste som hun ikke så ofte, men måske gjorde savnet deres forhold stærkere. Og en hilsen til bedstefar, som pigen håbede havde det bedre, efter at han havde mistet sin finger.

Jamen jeg siger jer – det var Den Næste Store Generations Roman, i et enkelt lille julekort. Jeg gemte det, for jeg tænkte at når nogen har holdt fast i det siden 1989, så ville de måske blive kede af at have afleveret det på biblioteket (husk – brug aldrig ting I elsker som bogmærker!) og komme tilbage efter det?

Der var så mange ubesvarede spørgsmål i den historie. Hvordan mistede bedstefar sin finger? Fik pigen sin kæreste for evigt? Blev farmor god igen? Eller gemte hun kortet som et minde om den sidste bitre kontakt med det utaknemmelige barnebarn?

Jeg håber, det ligger der endnu efter nytår. For jeg glemte det ude i skranken.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til For mange klejner

Skriv et svar til julia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.