Forårstegn

Hvordan ved man, at det er forår?

Ja, ud over vintergækker og de påskeliljer der er sprunget ud i min have i dag – sammen med skvalderkål, krokus, kodrivere og brændenælder – og solsorten der synger sin aftensang – så er der jo lyset. Lyset er et ret godt forårstegn.

Især når der er lys nok til, at det igen kan lykkedes mig at tage anstændige billeder med mit herredårlige kamera, indenfor. I noget nær et halvt år, har jeg ikke taget et eneste rigtig godt billede af mine børn.

Men se nu her, hvad der skete i dag:

Pludselig, var der lys nok. 

Se på det første billede – det er hendes to yndlingsting pt. Hunden, og den blå perle. Hun elsker alle hunde og siger “uin” og “ov ov” hver gang underboens hund gør. Og den blå perle har hun hugget inde på Klaras værelse, og har med sig overalt. Hun putter den sjovt nok ikke i munden, men jeg holder hende nu under strengt opsyn alligevel. På trods af dette, lykkedes det hende at få den med ud i til lur i dag – hun har åbenbart puttet den ned i voksiposen da jeg lagde hende i den indefra, før vi gik ud, for da jeg tog hende op, lå den neden under hende. Som en anden prinsessen på ærten. Hun havde den altså ikke i hænderne da vi gik ud, de var tomme. Så der har ikke været nogen risiko for, at hun kunne have slugt den, derude.

Kjolen er et fund fra Greibe og Kumari på Østerbro. Den er uden mærke, de sagde at hende der solgte den havde fået den syet. LibertyLis – er det noget, du kender noget til? Den er i hvert fald med Liberty knapper og fugle detalje. Meget sød! Næsten lige så sød som indholdet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Forårstegn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.