Fortid og nutid

Hold da op, og så lå de nummer 1 på den der liste. Det er da fint for dem. Tænk, hvor stolte deres mødre må være. Ja, okay og dem selv.

Jeg synes det er sært, at det betyder noget for mig. Det er mange år siden, der var ingen store uafsluttede dramaer eller traumatiserende .. hmm … okay – det var der måske… Nå, men under alle omstændigheder synes jeg det er spøjst at følge lidt med i eks'ens succes og jeg under ham den hellere end gerne.

I dag har været fredelig og rar. Klara var hjemme sammen med sin far, og de var i børnebiffen. Jeg var på det der kursus indtil omkring middag. Senere hentede jeg Erik i vuggeren og tog ham med hjem, hvor ham og Klara havde en fantastisk eftermiddag sammen. De to unger leger bare så godt og dejligt sammen. De hyggede sig og grinte og legede med alle Klaras ting i fred og fordragelighed. Det glædede mig at bemærke at Erik har lært at sige Nej til Klara, hvis hun vil tage noget fra ham, og det glædede mig næsten endnu mere at se, at hun respekterede det. Der er måske håb endnu, for det arrangerede ægteskab 🙂

I morgen skal jeg på arbejde, og går derfor "desværre" glip af det fælles fredagsmøde på det der kursus, sammen med alle de andre "arbejdsledige" – pokkers også, for den slags er jo ellers lige mig! Not. Senere tager Klara og jeg ud til min søster og med til fællesspisning i Mjølnerparken, som vist er et værre rabarberkvarter, men hvor en eller anden kvindeklub inviterer til aftensmad, så man kan se at det ikke er så slemt. Den slags er lige min søster, og jeg tror også Klara vil nyde at lege med en masse unger og spise noget lækker mad. Så det prøver vi så.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Fortid og nutid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.