Foruroligende drejning

Klara og jeg er på vej til skolen, i morges. Da jeg sætter mig ind i bilen, går det op for mig at den er vasket, støvsuget og har en fuld tank. Og hvis der er noget damerne elsker, så er det en fuld tank!

Ihh, siger jeg, Klara jeg elsker din far, ved du godt det? Han er bare sådan en dejlig mand!

Jahh, siger hun så, og trækker alligevel lidt på det… Men han tror jo ikke på gud! (og hun siger det, som om det virkelig er en hindring for hendes absolutte kærlighed!)

Tror du da på gud, spørger jeg så? Hvorfor gør du det?

Jeg har jo set ham, siger hun så. (og jeg tænker ååhh nej, skal vi nu til at bo sammen med en profet? Som om det ikke er besværligt nok, at være en moderne aftale-familie med google calender og koordinering som hovedfag, skal vi så også til at have disciple og pilgrimme rendende og booke audienser??)

Har du set ham?? Hvorhenne? Spørger jeg.

Da vi fløj til Ventura (Fuerteventura, red.) Jeg så ham ud af vinduet. Han sad på skyen sammen med sin kone. Og de kælede med Sutti og Striben (katte vi havde for 4 år siden, red.)

Og af det kan man lære, at næste gang vi skal ud at flyve, skal Klara IKKE sidde ved siden af sin morfar og alle hans sørøverhistorier!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

12 Kommentarer til Foruroligende drejning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.