Give Away Bonanza!

Jeg har besluttet at give bog-give away´en en dag mere. I morgen, mandag, trækker jeg lod, på en eller anden måde. Som måske bliver usaglig, men i hvert fald bliver retfærdig. Jeg ville ønske, I alle sammen kunne vinde en (hvad siger forlaget til den ide?), for I er simpelthen nogle af de 50+ sødeste mennesker i verden og jeg elsker jeres sjove kommentarer. Jeg er beroliget ved tanken om folk der impulsshopper heste og huse og hvis børn har 3 par vinterstøvler og 5 vinterfrakker. I det lys, er jeg sparsommeligheden selv. Tak.

Jeg har dog brugt lidt penge for nylig. Jeg kan godt lide ren uldundertøj til børnene, i de mdr. der hedder noget med R i. Jeg ved godt, at der er delte meninger om sagen Uld, men jeg synes det virker for os. De er mindre snottede og de opretholder en mere stabil temperatur, især i børnehavealderen, hvor de fiser ud og ind og nemt kunne blive fugtige og klamme i bomuld. Og pga at Klara er sommerbarn og Agnes er vinterbarn, så er det et område, hvor jeg ikke HAR noget Agnes kan arve. Da Klara var knap 3, var det forår og sommer og nu hvor Agnes nærmer sig 3, bliver det koldt og vinter. Så jeg var jo nødt til at købe noget nyt uldundertøj til hende.

Og endnu bedre blev det, da jeg opdagede at ovre i en af mine yndlingsbutikker Økologik.dk har de fået bodyer fra Care, i ren lækker blød merinould til absolut rimelige priser. OG i farver! Lilla! Lækker brun! Lyserød! Elsker det, for jeg er meget træt af sarte hvide farver. Især den lilla og den brune er rigtig flotte og gode til et aktivt barn. De er enormt lækre i kvaliteten og kradser overhovedet ikke. Det gode ved uld er også, at det ikke skal vaskes så ofte.

Helt uafhængigt af mig, har min mor også været ude at shoppe uld, så hun gav mig sidste weekend nogle lange underbukser der matcher den lilla body, samt noget nattøj i samme lækre kvalitet. Hvor heldig har man lov at være? Der var også hvide undertrøjer til Klara.

lilla brun

Søde Marianne ovre fra butikken gav mig et rigtig godt tilbud, og så vil hun også gerne give jer noget! En natdragt i ren uld, i valgfri størrelse og farve – det er de stribede fra Care, til en værdi af 175 kr.

For at deltage, skal du bare skrive en kommentar herunder, selvom Marianne da også vil blive glad hvis du tilmelder dig hendes nyhedsmail.

Jeg venter til sidst på ugen med at trække lod og husk at holde øje med næste indlæg, som også bliver med en give away til børn. Yay! Julen FALDER virkelig tidligt i år!

Og så lige Agnes, som altså er svær at få lov at fotografere for tiden. Men se, hvor pænt det er med lilla body. Forklædekjolen har været min, jeg fik den da jeg fyldte 1 år, af min mormors søster som selv har syet og broderet den. Den er så fin.

fiiiin uhhh fiiin

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

49 Kommentarer til Give Away Bonanza!

Skriv et svar til julieumulie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.