Glædelig jul

Mens de andre ser sidste afsnit af julekalenderen (som vi er vilde med) kan jeg lige nå et afsnit i min egen kalender.
Den 24. er gået i god ro og orden, bortset lige fra børnejulegudstjenesten som var lidt af en prøvelse for mig. Og for Agnes, men eftersom hun ikke har min selvbeherskelse kom hendes kedsomhed til udtryk på en måde der uheldigvis forøgede mine prøvelser. Og så rullede den lavine.
Det toppede da præsten fortalte juleevangeliet og nåede til det med Herodes og de tre vise typer der sladrede om hvor Jesusbarnet burde opholde sig fordi de var ærgerrige og ambitiøse. Og så slog Herodes som bekendt en masse små børn ihjel. Og så siger præsten: “og det er hvad der sker, hvis man følger sit eget hjerte, og ikke den lysende sti Gud har lagt frem foran en”.
Jo. Det sagde hun sgu! Noget bekymrende, når vi andre lever i en verden hvor vi prøver at lære vores børn netop at følge deres hjerte. Og hvis vi endelig skal diskutere det, har Gud så ikke givet os de hjerter? Og er den vej han vil have os til at følge ikke der i?
Jeg ved ingenting, men jeg håber hun bare formulerede sig klodset. Ellers er det da uhyggeligt.
Nu koncentrerer vi os så med god samvittighed om maden og gaverne. Det er tydeligvis den sti jeg i hvert fald skal følge i aften.

Og PS. Hvem kender den del af juleevangeliet hvor de vise mænd gav Jesusbarnet gaver. Og så kom der en enhjørning?!?

Ikke noget musik i dag. Stilhed. Min yndlingsgave.