gråt i gråt

Godt man ikke er udenfor i det her vejr. Og sådan set også ok, at man ikke er hjemme og skal underholde en knap 2 årig indendøre hele dagen… Jeg er på arbejde nemlig, og der er ret mange mennesker her. De fleste med børn, fordi de jo også leder efter noget tørvejrsunderholdning til familien. Plus det er sidst på måneden, og så flokkes folk jo også om de gratis forlystelser. Men spørger ikke om så meget – de har ikke brug for hjælp – de skal bare hygge sig.

Jeg er træt og har ondt overalt. Tror jeg er ved at blive syg. Det er ellers meningen at Klara og jeg skal i tivoli i morgen, men nu må vi se. Hvis det regner som i dag og jeg er ved at blive syg, så gider jeg ikke.

Min moster ringede lige og inviterede os hen til dem og spise aftensmad i aften. De har fået besøg af hendes mands nevø og niece fra Canada, som er er 19 og 21, så de mente det ville være rart med nogen flere unge mennesker om middagsbordet. Hrmpf – så ung er jeg/vi jo ikke. Bliver faktisk 29 om en md. Men klara er jo kun 2, så hun trækker da gennemsnittet noget ned. Og lækker mad får vi jo nok, for min mosters mand er iraner med egen restaurant, og laver rigtig god mad! Så er det meningen vi skal blive og se melodunde grandprix, men stoffer skal afsted ud på skolen og skrive på opgaven, og klara skal jo tidligt i seng. Men måske kan vi få hende til at sove på deres seng? Jeg synes bare det er synd at vække hende og slæbe hende ned i en kold klapvogn og trille hende hjem gennem sådan en regnvåd mørk nat på amager… men nu får vi se med det.

Fik så ellers for 2. gang på 2 uger Spørgsmålet. "venter du dig igen?" NNNNNAAAARRRRRJJJJJJJJJJJ gamle dumme koner. HOLD OP med at spørge folk om den slags, hvis du ikke er sikker på at få et gladt ja! HOLD KÆFT HOLD KÆFT HOLD KÆFT! og jeg er træt af at smile og venligt svare nej nej, det er bare top-mave efterladenskaber fra sidste graviditet. Jeg venter ikke en skid. – jo! jeg venter på, at min kæreste bliver sikker på at han elsker mig, og at vi gifter os og køber et hus og en vaskemaskine, og jeg venter på at jeg får en job med mere end 11 timer, og SÅ skal jeg nok være den første til at vente på endnu et barn også! Og så venter jeg også med længsel på, at andre mennesker holder op med at gå rundt med deres hovede under armen og spørge folk som mig om den slags sårbare ting. Næste gang der er en som spørger så lover jeg at jeg ikke smiler, og ikke glatter ud på deres vegne, men bare hvæser; NEJ, jeg er bare FED! Og klam og dum og delvist arbejdsløs og åbenbart fuldstændig uduelig og uelskelig. Møgvejr. Lorteforår. Jeg venter på efteråret.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til gråt i gråt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.