højspændt romantik…

Okay, så det er valentinsdag og jeg har lyst til at være sarkastisk. Schyss, sig det ikke til min kæreste, men nu sladrer jeg… Og hvad fik jeg så på denne romantikkens blussende mærkedag? En sms. Herreromantisk. Ihh tusind tak, det var lige hvad jeg manglede! Hvis jeg havde været freakin' 13 år gammel!!!

Okay, så han skrev at han elsker mig meget, meget højt. Fair nok, det er sødt alt sammen ikk, og jeg elsker såmænd også ham jo. Sådan skal det da heller ikke være.
Men alligevel svarede jeg på sms'en, at det var da sørme dejligt at høre, og især på sådan en dag, hvor Caro fik roser af sin mand og maya fik en babysitter af sin mand (og en middag ude i byen). Man må jo spille med de kort man har, ikke sandt?
Og så skrev han også tilbage, at han da ville hente sushi. Lod ligesom skinne igennem at det jo faktisk hele tiden havde været planen. Så den købte jeg, no questions asked.
Nå, men så spiste vi sushi efter at Klara var kommet i seng. Og hun ville selvfølgelig overhovedet ikke sove, når man nu for en gangs skyld har virkelig brug for at hun gør det. INDEN 20.35 og desperate housewifes. Men det lykkedes, og sushien var god, men selv om jeg tyggede alle stykkerne mindst 28 gange, så var der altså ingen diamanter inden i nogen af dem. Nada. Kun rå fisk. Ingen sten eller ædel metaller. Hrmpf.
Og alligevel så kunne han jo godt have fået lidt action ud af det ikke. Jeg er så nem, mand. Men hvad laver han? Han spiller PS2. Og jeg sidder i min seng med den bærbare. Kan I høre violinerne? Eller er det bare mit blods brusen der skaber den hyletone i mine ører??
Aj, men i virkeligheden havde jeg heller ikke de forventninger vel? havde jeg slet ikke. Er jo bare en dag som alle andre. Er det jo. Men jeg ved faktisk ikke, om det gør det hele værre eller bedre??
Og så tjekkede jeg lige min egen hemmelige side, hvor jeg kan læse de kommentarer, som jeg får gennem det der blog tjek 07. I er meget søde allesammen, men det vidste vi jo godt. Jeg har i ÅREVIS vidst, at jeg har de sødeste læsere. Det er et anerkendt faktum. Ubestrideligt. 
Men jeg vil godt stille et spørgsmål. Nej, to. Okay flere.
ER alle mine læsere virkelig kvinder?
Og hvorfor? ER det fordi jeg ikke skriver nok om sex og/eller politik?? Eller måske sport? Er det det, der skal til? Mener da at kunne huske, at jeg engang skrev et glødende engageret indlæg om hvor meget jeg hader håndbold, og det er da også en slags sport. Og politik…. hvad så med det der Irak, mand. Det er da helt forskruet, hvad? Sex? Hmm, det kan jeg ikke skrive om. Det ville I ikke kunne håndtere, når I nu er sådan nogen snuskebasse-søde læsere. Det er for jeres egen skyld.
Nårh ja, og PS – mine katte er blevet aflivet. Jo. De var gamle, og de var flyttet hjem til min mor, og hun sagde til mig, at hvis jeg gerne ville have det, så ville hun gerne tage dem til dyrlægen, for hun vidste godt, at jeg ikke selv ville kunne gøre det. Jvf det der med at jeg er så blødsøden og nem. Og tuder for et godt ord. Nå, men der har de boet siden i sommers og nu gik det ikke mere. De var begyndt at strinte indenfor over det hele. Og den ene havde noget i pelsen. Fnat? Arp? Skæl? Pest? Whatever, det var bare klammo. Nårh. søde misser. Væk, gone, goodbye for evigt. Og jeg var jo meget glad for dem. Er lidt ked, men også befriet for dårlig samvittighed og ansvarsfølelse. De var gamle. De har haft et pragtfuldt liv og det her var den værdige slutning. Ikke noget med jyllingevej og splat. Nix. Fred og ro på landet, en sprøjte og så en sten under blommetræet. 
Hvilket, hvis I spørger mig, er en eklatant fejl. Jeg mener, jeg elsker de blommer! Og næste efterår, skal jeg så stå og tjekke om de har pels?? Om de ligner nogen vi kender? Om der er en bismag af felina domesticus eller hvad de nu hedder i fagsprog… lækkert. Nå, men det er min plan at skrive en indlæg om kattene og poste billeder af dem. En eller anden dag. En eller anden dag, når det ikke er freakin' romantik-højmesse og jeg har rå fisk i blodet og skal ind og konkurrere med en maskine om min kærestes opmærksomhed. Wish me luck. I'm going in!
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

14 Kommentarer til højspændt romantik…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.