Halløj hverdag, farvel ferie.

Nå, så var den fødselsdag også overstået. Den ene dag sidder man og feder den med muffins og chokoladekage og rigtige fødselsdagsboller og en masse gæster og sushi og man har haft fri og sovet længe og dalret rundt.

Og pludselig den næste dag, sidder man i et lille indelukket kontor sammen med tre kolleger og en konsulent og har folk til jobsamtale fra 9 til 16. Med efterfølgende votering, så man først er hjemme kl. 18. Velkommen tilbage til trædemøllen!

Og så til sådan en uge. Med sene vagter hver eneste dag, en fantasilliard møder, en uges ophobede mails og små-opgaver, et par arrangementer og – tadaaa naturligvis en lille 2 årig der har fået feber. Og nu ligger hjemme og sover oven på sin far. Som skal på aftenarbejde i dag.

Så er det da altid noget, at ens nyuddannede sygeplejerskesøster ikke kan få arbejde pga regionens besparelser og ansættelsesstop, så hun kan træde til, indtil man selv kan nå hjem.

Jeg kunne godt have brugt en uges ferie mere.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Halløj hverdag, farvel ferie.

Skriv et svar til Morfar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.