Hård uge for mødre

Jeg synes, sidste uge var en meget hård uge at være nogens mor i.

Først er man væk fra sin unge i tre dage. Så kommer man hjem og hører om en pige på samme alder, der er blevet kidnappet i Portugal (og jeg ved godt at tusindvis af børn lider en krank skæbne hver eneste dag året rundt, men jeg synes ligesom ikke, at det argument gør den konkrete sag hverken nemmere eller mindre sørgelig – tvært imod). Så skal man aflevere sin egen i børnehave, selv om man mest af alt har lyst til at blive hjemme og sy velcro på hende og en selv, og selvfølgelig græder hun når man afleverer hende, for man har lige været væk i 3 dage, og hun ved ikke om man forsvinder igen.

Så kommer man på arbejde, og så hører man lyden af 16 ambulancer der drøner forbi, fordi længere ude er der en bus der er kollideret med en gravko. Og selvfølgelig var bussen fuld af børnehavebørn og en dør og andre kvæstes. Og dagen efter er det endnu sværere at aflevere sin egen. Nu er man nået dertil, hvor man faktisk helst vil have hende ind i maven igen, for så ved man da hvor man har hende, og så er hun ikke andres ansvar.

Så læser man i avisen, at en 15 årig er druknet på lejrskole, og pludselig går det op for en, at selv om ens barn bliver ældre, mere selvhjulpen og klogere, så slutter bekymringerne aldrig nogensinde. Måske vil de endda tiltage, så man er nødt til at give slip og lade hende gå sine egne veje.

Og i morges græd hun igen, og ville ikke have at jeg gik. Hun vil gerne være i børnehaven og hun vil gerne lege med sine venner, men hun vil ikke have at jeg går. Hun er faktisk meget god til at udtrykke sit behov, for hun siger det ligeud, med sin grådkvalte, hulkende stemme; “jeg vil haaaaa dig mor!”

Snøft.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

18 Kommentarer til Hård uge for mødre

Skriv et svar til Eva Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.