Havesnak

Nå, men så har jeg fået plantet mine to roser. Dem jeg fik af min mor, sidst de var her. Det har taget lidt tid, fordi jeg skal gå på arbejde og den slags pjat, og så var det regnvejr og så begravelse og så skulle jeg have den gamle hiphopper ud i gummistøvler og fjerne en masse gule blomster, som da vi købte haven var overalt, men som jeg efterhånden har tyndet gevaldigt ud i. Det er de der, der også vokser alle vegne langs motor- og landeveje. Gyldenris?

Men væk er de, og roserne er plantet. Op af hegnet, da det er klatreroser.

Den ene er svagt rosa til hvid og hedder Mme Alfred Carrier. Og ser sådan her ud:

Mme alfred carrier

Der er allerede knopper i den, og jeg er spændt. Virkelig.

Den anden hedder Ghislaine de Feligónde, har mindre lysegule til hvidlige blomster og ser sådan her ud (den er også fuld af knopper):

 

ghislaine 

Jeg har også plantet alt muligt andet. Min samling af timian er udvidet med endnu en, der dufter skønt (så nu har jeg fem forskellige). Jeg fandt også to nye salvier, en der dufter af solbær og en der dufter af appenlsin. Jeg har plantet lavendler under Mme Alfred Carrier, og under Ghislaine de Feligónde har jeg plantet små margueritter.

Hvor sejt, ville det egentlig ikke lige være, hvis man hed Ghislaine de Feligónde? Herresejt navn. Julie Ghislaine de Feligónde. Styrer for vildt, mand!

Nå, men jeg ønsker mig endnu en rose. Den der Austin rose, der hedder Heritage. Ser sådan her ud:

heritage

Total smuk! Og den ligner min datters kinder SÅ meget, både i blødhed og farve!

Jeg har også nogle høstanemoner, sådan nogen lyserøde nogen. Men jeg synes ikke rigtig de vokser. Skal de mon stå i mere sol? De står ved en gavl, i skygge det meste af dagen. Kunne jeg flytte dem, og plante hortensia der i stedet? Kom lige til at købe sådan en ny lyserød type i dag, som er meget let og luftig i blomsten.

mmmm 

Ja, vi går ret meget efter de lyserøde blomster. Gæt selv, hvorfor… 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

14 Kommentarer til Havesnak

  1. carina skriver:

    Nu er jeg godt nok langsom; er du blevet gift Julie?

  2. Julie skriver:

    Hvad??? Helt ærligt mennesker? HVORDAN kan I lede ud af det her, at jeg skulle være blevet gift?? Og med HVEM i alverden skulle det dog også være? TRO mig, jeg skal være den første til at gøre opmærksom på det, hvis noget så usandsynligt nogen sinde skulle ske. Det sker KUN hvis Ghislaine de Feligónde kommer forbi og spørger. Eller ham der Greven af Montenegro… – hvis nogen kan huske ham?

  3. Julie skriver:

    Tror I det er derfor vi går efter lyserøde blomster?? Er det derfor?? Nej nej, det er jo bare pga Klara, den fødte prinsesse.

  4. Trine skriver:

    Jeg ville have gættet på at der skulle være endnu en lille Klara på vej;-) Men det er jo så ikke tilfældet kan jeg godt høre…

  5. Marie skriver:

    Gift!? Troede også du skulle have en baby og alt det.

  6. Carina skriver:

    Jeg tror
    1. at du skulle finde dig en mand som ville gifte sig med dig
    2. at han skulle hedde Ghislaine de Feligónde til efternavn
    for at det projekt der ville lykkedes.
    Men held og lykke med det 😉
    På den anden side så har de jo liberaliseret navneloven så det kan jo være det kan lade sig gøre på anden måde…

  7. julie skriver:

    Ai, og jeg troede, at JEG har en livlig fantasi 🙂 Næh næh, ingen store begivenheder. Bare lyserøde blomster til en lille allerede født 4 årig prinsesse. Spiral venner, spiral. Og chef der læser med måske… 🙂

  8. Pernille skriver:

    Ih altså .. Julie – nu også med jord under neglene..

  9. Moster Tulle skriver:

    Høstanemoner er noget af det mest taknemmelige – de skyder op alle steder og er ikke til at stoppe, men ja, de kan nok bedst li’ sol.
    Skønne roser du får dig – her i vores have er gult bandlyst (lige bortset fra et par erantis og påskeliljer) – vi er også i den grad til lyserødt, lyserødt, lyserødt og lavendler, som jo heldigvis går ind under farveskalaen……..
    Får vi mon snart billeder af haven?

  10. Jens - håbløs romantisk skriver:

    Skal jeg være den første til at ønske tillykke ? :o)

  11. Hortensia skifter de ikke farve efter hvilken gødning man bruger og jordens pH værdi? Tror den samme plante både kan have grønne, hvide, lyserøde, røde, blå eller lilla blomster. Og det er da rigtig smart! Noget med lav pH værdi (rhododendronspagnum) giver blå blomster og høj pH værdi giver lyserøde, røde eller hvide blomster. Har jeg hørt. Jeg fik nogle sidste år der fik brune blomster, men dem glemte jeg også at vande.

  12. Marie skriver:

    Guuuuud ja. Slet ikke tænkt sådan, før Jens skrev sådan. Er du, Julie?? Er du?!?? Uiiii.

  13. julie skriver:

    Selv tak for link, spacemermaid. Jeg har ændret mit til din nye blog nu. Det forekommer mig bare, at der stadig sker mest i den gamle?? 🙂

  14. spacemermaid skriver:

    Ha ha – sjove, overraskende kommentarer på uskyldigt indlæg! (Elsker når det sker)
    Jeg er af en eller anden mærkelig grund ikke rose-person. Synes de er så prætentiøse. Men når jeg ser dine billeder, kan jeg alligevel dufte dem og huske dug-tunge morgener i mine forældres skovhus. Og så er jeg alligevel lidt solgt 🙂
    Ps. Tusind tak for dit link. Måske du vil ændre det til min nye blog http://www.spacemermaid1001.dk – takker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *