Hvem ringer klokkerne for?

Nå, men mens jeg sidder og uploader billeder af mit korsstingsbroderi (en sætning man aldrig troede, man ville komme til at skrive, ikke?) så kan vi jo lige så godt snakke om noget andet.

Prøv at gætte, hvad jeg har lavet i dag? Jo, kom nu, prøv. Der er noget, jeg ikke har fortalt nogen, nemlig. Eller, jeg har fortalt det til et par stykker, så´en ikk, men jeg har ikke skrevet det HER og så er det jo ligesom en hemmelighed.

Så gæt. Hvad jeg har lavet i dag? 

Hmm. Har du været på arbejde? Nej, for jeg tog en feriefridag. Hmm, har du været i Odense og holde foredrag om din faglige studietur til USA? Nej, for det var jeg i går! Jo tak, det rigtig fint. Nå, men har du så gjort hovedrent, langt om længe? Nej nej. Hold nu op. Nå, men så siger jeg det bare.

I dag har jeg været i Lilly. Ja, den butik. Men jeg købte ikke noget, for kors hvor var det ikke min stil. Og gæt hvem der HELLER ikke købte noget? Min søster! Og det er ellers hende, der skal giftes!!

JO, gu fa´en skal hun så. For et halvt års tid siden havde hun hverken job eller kæreste, og nu arbejder hun og skal pludselig giftes! Med en rigtig mand og sådan. De har kendt hinanden i 6 mdr. ca. og været officielle facebook kærester i omkring 2 mdr. og så pludselig spørger han, om hun vil gifte sig med ham! Seriøst?? Sagde hun. Og så ja.

Er det ikke bare stort? Har I nogen sinde hørt om noget, der er så stort? Jeg synes, det eneste der kommer tilnærmelsesvis tæt på, er dengang en blev gravid med en hiphopper man kun havde kendt i 4 mdr. Og det gik da meget godt. Og så kan en anden vel også gifte sig med en fuldmægtig man kun har kendt i 6 mdr. Hvorfor spilde tiden? Hvad skal man vente på? At man holder op med at være forelskede?

Så vi har vadet byen tynd efter en brudekjole i dag, for brylluppet bliver i januar. Hvorfor vente? Vi fandt bare ikke den helt rigtige kjole, men vi kom meget tæt på inde i Pisserende, i den der vintage butik FN92. De smukkeste kjoler! De lækreste farver! Så flot håndværk. Men mand, hvor havde de smalle taljer i gamle dage. Og det hjalp jo heller ikke at næsten alle kjolerne er i str. 34 og 36. Men hvis nogen kender tilsvarende butikker, med tilsvarende vintage kjoler så vil vi gerne høre om det. For det var absolut ikke nogen succes inde i Lilly. Min søster skal have noget hvidt, gerne a-facon, ærmer gerne til albuerne og gerne med noget blonde et sted.

Vi var simpelthen hele byen igennem, og det eneste det lykkedes os at købe var hver et par dyre vinterstøvler…

Og hvad skal JEG have på??? Det skal jo være noget helt vildt pænt, så jeg ikke bare ender med at sidde i et hjørne og være hende den tykke søster, som ingen gider gifte sig med. En helt reel risiko. Og pigerne! Brudepigerne! De skal også have noget på!! 

Aj, men er det ikke stort?

det lykkelige par 

Illustrationen er lånt af Pia Olsen – måske en ide til en bryllupsgave?

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

21 Kommentarer til Hvem ringer klokkerne for?

Skriv et svar til Maja Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.