I en seng på hospitalet…

Nå, så tog den dag vist en drejning.
Klara har haft lidt feber on off og ondt i halsen den sidste uges tid, og i dag besluttede jeg så alligevel lige at få lægen til at se på det. Især fordi Klara ikke rigtig kunne åbne munden, og det synes jeg da alligevel var lidt sært.
Egen læge kunne ikke rigtig få syn for sagen, af samme årsag, og så blev vi sendt videre til øre- næse- halslæge.
Han var lidt mere pædagogisk og havde bedre tid, så han fik et hurtigt kig ind, og så en byld bag den ene mandel.
Og den slags er der ikke meget man kan gøre ved, når patienten er et barn – ud med det hele!
Derfor har Klara og jeg så befundet os på Riget siden middagstid. Hvor vi efter en del frem-og-tilbage beslutninger fra fagpersonernes side, nu venter på at kl bliver 22 og der forhåbentlig ikke er for mange akutte traumepatienter (kør ordentligt, derude!) og så kan Klara komme i narkose og få fjernet sine mandler, inkl. byld.

Hun har ikke nydt ret meget af dagen. Ud over smerterne i halsen, er hun blevet podet og set i halsen med magt flere gange, har fået et kamera op gennem næsen, skullet sluge og drikke diverse klammo medicin og fået lagt venflon til antibiotika direkte i blodet.
Heldigvis uddeler de medaljer til de tapre børn her på 3083.
Og hun har haft besøg af de to andre, med gaver og humør.

Nu ligger hun i sin seng, vasket og klar i hospitalstøj, hvis vi er så heldige at blive vækket til operation. Og jeg ligger på en meget sløv drømmeseng, og er næsten lige så sulten som fastende Klara.