ikke så kæk for tiden



I dag fylder Klara 3 mdr. Igen må jeg undres over, hvor stærkt tiden går.
Jeg har ikke skrevet i et par dage – jeg synes ikke rigtig jeg kunne finde overskudet eller humøret. Jeg håber ikke det er min vinter-blues der sætter ind allerede…
Klara har heller ikke været helt samarbejdsvillig, da hun i nogen dage havde en ide om at amning kun var noget der foregik i sengen. I det hele taget virkede det som om, hun ikke gad spise mere overhovedet.
Nu er tingene normaliseret igen og set i bakspejlet, tror jeg bare det er fordi hendes søvn og spise mønstre ændrer sig. Hun har ikke brug for alle de tusind små måltider hun plejede at tage. Nu tager hun bare nogen store nogen med flere timer i mellem. Og så gider hun da ikke finde sig i en mor, der tror alle problemer kan løses med mad! Så er den eneste løsning jo at skabe sig flitsbue-ravende-sindssyg, når nogen forsøger at stoppe et bryst i munden på en.
Hendes nye søvnmønster hedder 20-24, 24-04, og så 04-07. Så står hun op. Hun er stadig svær at få til at falde i søvn også i løbet af dagen, så jeg er efterhånden ved at føle mig godt brugt. Selv om stoffer også er meget hjemme, så er det hårdt at være så meget på og det er hårdt aldrig at sove igennem.

I dag har hun dog været sød, måske fordi hun har fødselsdag?
Vi gik en tur med bæreselen og det nød hun meget. Hun faldt også i søvn i den, så jeg nåede en masse småindkøb. Til sidst gik mit snørebånd op, og det er ikke lige sådan at binde med hende hængende på maven. Så jeg var nødt til at bede en ekspedient om hjælp til at binde mit snørebånd så jeg ikke snublede i det. Det var næsten som da jeg var gravid og ikke kunne nå mine fødder selv.
Men man får godt nok ondt i ryggen af at gå med den sele i længere tid. I det hele taget er jeg ret brugt lige nu. Småsur, træt, ondt i ryggen og hovedet. Jeg trænger til ferie.
Og nu har jeg købt en brystpumpe, så der skal malkes ud så stoffer og klara kan være alene hjemme længere tid ad gangen og jeg kan få lidt frihed. Og evt. en 1½ times massage…
vh julie

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.