Interessant dag

Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde et eller andet intellektuelt og fornuftigt at skrive. Men det har jeg ikke.

I stedet har jeg en bekendelse som bizart nok føles mere personlig, mere grænseoverskridende og mere pinlig at skrive “højt”, end hvis jeg skrev noget om sex eller min vægt. Jeg har brugt nogle penge. Mange. Og jeg vil stadig insistere på, at det skal der til. Hjulene der skal dreje rundt osv. Ens borgerpligt. Det manglede da bare.

Først var jeg dog til fagpolitisk seminar i min fagforening, fordi jeg sidder i den der bestyrelse for en faggruppe. Det var mægtigt og oplysende og til sidst var der også en mand der holdt et oplæg, hvor jeg tænkte, at han da godt måtte melde sig ind i min bestyrelse.Så jeg er altså også sådan en der laver frivilligt arbejde og engagerer mig i det civile samfund. Jeg er ikke kun materialistisk.

Jeg var dog nødt til at gå lidt før det sluttede, for jeg skulle nå hjem inden stoffer skulle til fodbold. Og så kom jeg til at gå i rigtig god tid, og så kom jeg så til at bruge nogle penge. 

Først i creme de la creme a la edgar, hvor de i dag og i morgen har 25 procent på alt. Alt. Jeg købte en pude til min sofa, med liberty silke på en ene side og taft på den anden. Tager et billede i morgen. Nej, det når jeg nok ikke, men altså – den er i lilla, grønne og cremede farver. Meget pæn.

Så kom jeg forbi Grønlykke.com og der fandt jeg nogle stofrester, som jeg helt vildt stod og manglede. Jeg har så mange små ideer. En pude, rund, med forskellige baner af stof ud fra en cirkel i midten. Små poser med tørrede lavendler i, som kan ligge ved mit tøj. Flere patchwork bolde til babyer. Flere bukser til børnene og nederdele i baner. Hvis jeg kunne overskue det der med rynketråd. Mangler også i den grad et kursus i smock.

Nå. Men så kom vi jo til det, jeg virkelig skulle. Jeg skulle finde Kjolen til et bryllup. Nej, ikke mit eget. Der er sket det, at eftersom ingen vidste at jeg havde tænkt mig at blive gift i år, så har andre lagt planer udenom mig, og min svoger og svigerinde har STJÅLET mit år! Så nu skal de giftes i stedet for, og jeg må vente, for ikke at virke fuldstændig copycat agtig. Men okay, måske er det godt nok at vente, i det mindste indtil en eller anden frier. As if.

Jeg havde kig på en kjole fra Rützou (som sædvanlig) og den var lige så perfekt i virkeligheden, som i alle de vinduer og magasiner jeg snart har set den i. Og ved I hvad – det var som en eller anden freaky twilligt zone – jeg skulle helt ned i en str. 36 før den sad ordentligt. SAY WHAT?? Kæmpe størrelser de laver deres tøj i, åbenbart. Jeg er altså en str. 42 normalt. Men nu er jeg så en str. 36 – i den kjole. Er nok nødt til at have den på hver eneste dag resten af mit liv. Måske er der sket en fejl med mærkaterne i nakken??

kjolen 

billede: www.missmilla.dk

Der skete så det, at en virkelig dygtig salgsassistent var på arbejde. Så jeg købte også en anden, mere hverdags agtig kjole i det blødeste bløde økologiske bomuld. DEN vil jeg have på resten af mit liv. Og en utrolig lang tank top, som er perfekt at have inden under kjoler, hvis de er lidt gennemsigtige, eller man bare vil have noget på under. Det sker jo. Og et utroligt gult hårspænde. Gul er på vej tilbage, det siger jeg jer. Og husk, jeg sagde det først. Gul er den nye lilla.

fra national geographic - de har forstået gul! 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til Interessant dag

Skriv et svar til Det Forkromede Overblik Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.