Intet nyt fra vestfronten

Har ikke hørt noget fra nogen mægler endnu.

Men har til gengæld hørt fra min arbejdsplads – på to måder. Først og fremmest fik jeg min længe ventede lønseddel, men fordi jeg er så uorganiseret, så har de jo ikke fået noget skattekort og har derfor trukket 60 procent og uden mit store fradrag. Det er så ikke noget at råbe hurra for, skal jeg hilse at sige. Så var det faktisk bedre at være på dagpenge.

Det andet jeg hørte fra dem er, at jeg ender i Gilleleje. Pr. 1.9. Det er helt fint med mig, for det er et dejligt sted og jeg tror, jeg bliver ret enevældig børnebibber dér. Det eneste er køreturen, der så bliver den halve time længere, men så er det jo godt vi bor i Vanløse til den tid, så jeg stadig kan holde det under en time.

Og ja, vi har snakket om, om vi så burde flytte der op ad. Men det vil vi ikke. Af følgende årsager:

– så skulle stoffer sandsynligvis pendle i stedet for mig, og han skal ind til byen, samme vej som alle andre, og i sidste ende vil det tage endnu flere timer fra os, som familie. Duer ikke. Det er bedre at jeg kører modsat alle andre og så kan holde det under en time. Jeg er jo heller ikke på fuld tid, så vi vinder alle mest tid hjemme, ved den ordning.

– vi ville blive ret isolerede. Moster Mette ville nok ikke lige tage 2 timer med offentlig transport, for at komme og passe Klara en aften, hvis vi ville ud og spise. Vennerne ville ikke bare kunne tage metroen og lige kigge forbi. Motorvejen til Fyn og Falster er en time længere væk.

– priserne. Ja, de er en lille bitte smule billigere end Kbh, men det er godt nok ikke meget. Du skal stadig af med 2.5-3 mill. for et hus som bare er sådan ok. Og så skal det stadig sættes i stand og ligger måske så langt uden for byen at vi skulle have to biler, og det vil vi ikke bruge penge på.

– Vordingborg. Vi kommer derned en eller anden dag. Det er det vi vil. Og så er det dumt at købe hus til 3 mill (som vi ikke har råd til før stoffer får job) og sætte det i stand og så flytte alligevel.

Nej, jeg tror Vanløse er den bedste løsning for os, som tingene ser ud nu. Og det kan godt være, I allesammen snart er trætte af at høre om det, men nu er det jo min blog og jeg har brug for at skrive det ned, så jeg kan SE på det og mærke, at jeg har ret.

Ellers er jeg på arbejde i dag. Meget stille lørdag – tror alle de gode Helsinge borgere er ude at bruge deres penge som gik ind i går. Klara og stoffer har været på naturlegeplads igen igen, idag med Maya og hendes far Jens, som sjovt nok også er bibber. Dem er vi mange af, nede i Klaras vugger.

I morgen tager Klara og jeg til Glostrup og holder heldags komsammen med Rytmikfraktionen, og stoffer tager til fodbold og skal være hjemme når rengøringspigen kommer om eftermiddagen. Hun skal være grundig, for på onsdag kommer de og tager billeder af 4. salen til salgsopstillingen. Mandag har både Klara og jeg fri, og vi vil i socialismens navn bruge helt vildt mange penge på os selv. Jeg kan ikke lide øl og jeg stemmer ikke længere enhedslisten, så jeg kan lige så godt lade være med at lade som om. Tirsdag har vi også fri begge to, og dér skal vi lege med en anden bibber nede fra Vuggeren og hendes dreng. Vi skal gennemføre et hemmeligt projekt, hvor vores børn er forsøgsdyr. Det er ikke så ondt som det lyder.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Intet nyt fra vestfronten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.