Jeg ønsker mig…

Traditioner er som regel en udmærket ting. Med mindre de involverer folkedans eller rundbold. Eller kvindelig omskæring. En rigtig god tradition, er den hvor jeg skriver et ønskeindlæg på min blog og alle SKAL sende mig en gave. S K A L. Fordi det er en tradition, og jeg har fortjent det. Tro på det.

Selv hvis jeg ikke længere gad opretholde ønskeindlægstraditionen, så var jeg nødt til det, for min virtuelle veninde Kirsten har også fødselsdag omkring Sankt Hans og hun regner med mig, når der skal findes på ønsker. Jeg har hende mistænkt for bare at printe mine indlæg ud og give dem til manden og familien. Selv Kristoffer forventer en online liste han kan gå ud fra, og har spurgt efter indlægget et par gange nu. Jamen sikken et pres. Én må vel hellere.

Jeg ønsker mig virkelig meget en lang halskæde. Jeg har arvet en lang perlekæde fra min mormor, men den er for bibliotekaragtig hvis man bruger den alene. Jeg forestiller mig, at hvis jeg fik en eller to 50-70 cm. lange kæder til at have på samtidig med perlerne, ville det være lidt mere funky? Jeg er fuldstændig vild med den her fra mit yndlingsmærke Carré Copenhagen (dér er da nogen, der burde betale mig annoncepenge – tror jeg har omtalt dem tusinde gange snart, og vel at mærke lagt for en hel del penge i butikken også… Nå, men gode smykker er altid en investering. Se bare på mig nu, med min mormors perler på.) Ugle. Carré. Oxyderet sølv med diamanter. For dyr, det ved jeg, så får den nok ikke, men måske kan nogen finde noget der ligner? Men hvis du ikke synes den er for dyr, kan du også købe den online!

uhulies uhle også en mulighed!ja, eller den?

 

Men altså – nogen i den stil. Noget der hænger, med sådan noget tingeltangel for enden. Koral eller lilla.

Noget andet jeg mangler, er denne her. En klassiker på produkthylden, anvendelig til mange ting. Dufter godt. Tromborgs rosenvand.

rosenfis 

 Jeg elsker snobrød, og synes det kunne være vildt hyggeligt med en eller anden form for bålfad i haven, så man kunne lave ting over åben ild. Og hvad med professionelle snobrødspinde? Det er smart!

ILD proffpind

Så ønsker jeg mig denne her, Nynne 4 – alt skal væk. Fordi jeg ikke har læst den endnu, ikke engang da den var i Politiken.

god ferie læsning 

Jeg ønsker mig også en rosensaks. Den gamle er kaput. Mærke er underordnet.

klip klip klip!

Og jeg ønsker mig et nyt stort, tørklæde. Gerne et med stjerner eller andet print på, ikke noget i pangfarver. F.eks. de her fra Rützou (men Pieces har også nogle flotte nogen.)

mums 

også rützou 

Og så ønsker jeg mig en ny serie på dvd. Elsker at se serier på dvd, for de kan godt vente til børnene sover. Jeg kunne godt tænke mig se Weeds, eller The Tudors. Eller den der Jericho, som jeg aldrig nåede at se, men som lige er mig fordi den er et postapokalyptisk drama.

weeds The Tudorsuhh, hvad sker der???

 

Ellers ønsker jeg mig koncertbilletter, sushi, diamanter, en iPhone, et hus i Vanløse, fred i verden, en flad mave, længere ben, nye bøger om vampyrer eller chick lit jeg ikke allerede har, liberty stoffer, en hættetrøje med lynlås, en ny cykel, overraskelser og gavekort til massage eller andre former for aktiviteter, hvor jeg bare skal ligge stille med lukkede øjne og tage imod.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 Kommentarer til Jeg ønsker mig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.