Jeg håber aldrig I kommer til at møde min søster!

– for så betyder det, at I har født et barn på under 1200 g. og er indlagt på afd. 2, neonatal, på Riget. Men HVIS I nu gør, så vil I være i gode hænder. For i dag fik verdens bedste nyuddannede sygeplejerske sit drømmejob. Endelig. Neo havde sparet så meget, at de nu måtte ansætte nogen og det blev min søsters første og eneste jobsamtale som uddannet sygeplejerske.

Jeg vidste bare, at hun ville få det job så snart de så hende. For hun er det mest empatiske, rolige, omsorgsfulde menneske i hele verden. Og hun er smuk og klog. Og rar. Og god ved børn og dyr. Og taler flydende spansk og laver god mad og elsker at gøre rent. Hun har også nogle seje tatoveringer. Og er single, hvis det er?

Med hensyn til mig og dommedagsstemningen, så er det lettet lidt. Det hjalp med nogle gode kolleger i dag og 4 luft affugtere leveret af falck. Og så fik vi det nye alt for damerne, til biblo, og der var sådan nogle pæne tørklæder med, designet af Julie Fagerholt for Heartmade og af Rützou. Og dem fik jeg. De er mega pæne, så hvis jeg var jer, ville jeg stå nede i døgneren så snart de nye blade kommer i handlen i morgen. 

Ellers tror jeg, jeg er kommet på noget der vil hjælpe på mit regnvejrstungsind. September. September vil hjælpe. Septembers himmel eeeer så blå, dens skyer lyser hvide! Og lydt vi hører lærken slå, som før ved forårstide. Tror i ikke? Jo. Og der er jo ikke længe til.

Noget andet, der nok ville hjælpe var f.eks. hvis nu jeg skulle på en 14 dages rejse til USA. Med alt betalt. Og et mega fedt og fagligt program. Nårh Gud ja, hvor pudsigt, det SKAL jeg jo!

Til september.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Jeg håber aldrig I kommer til at møde min søster!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.