Julegaveønsker 2009

Line efterspørger julegaveønsker i en kommentar til mit forrige indlæg. Ud over at hun dér forhåbentlig smider véd på julegavekonkurrence-bålet (I kan stadig nå at vinde – bare send løs), så prikker hun også til en slumrende dårlig samvittighed.

Jeg har nemlig i flere måneder brygget på mit ønskeliste indlæg. Det er jo nærmest en tradition, både til jul og til min fødselsdag. Der findes så mange lækre ting man kan ønske sig, og eftersom både mor, far og svigermekanik læser med, er det også tidsbesparende bare at skrive denne ene ønskeliste, annoteret og med links. 

Så nu går jeg i gang med den. Og så tror jeg, at den måske bliver opdateret senere i aften, når ungerne sover. Lige nu leger de i fred og fordragelighed på Klaras værelse, men ak – den slags er som regel en stakket frist. Om lidt bliver de sultne/uvenner/opmærksomhedstrængende/våde/viklet ind i gaffatape/får puttet noget op i næsen eller finder på andre kreative tiltag, der kræver min absolutte tilstedeværelse.

Godt så. Ønsker.

Jeg kan jo godt lide keramik og porcelæn. Spørg mig ikke hvorfor, for der er ingen god grund, men det kan jeg altså. Elsker det. Så stor var glæden, da min svigermor forærede mig en tallerken fra royal cph. Elements og sagde, at så vidste hun jo også hvad hun kunne give mig mange år fremover. Genial ide, hvis I spørger mig. Men så har der været andre gaver og jeg har kun den ene tallerken. Så dem ønsker jeg mig flere af. Det er heller ikke så dyrt som mange af deres andre stel.

mad med stil Men jeg kan også godt lide mere skæve og specielle ting. En mor jeg kender har startet egen biks, og heldige som vi er, så har hun HALV pris på alting resten af december. Det er japanske ting og de er meget smukke, mange af dem! Se selv hos Fabjab Galleries

Jeg står f.eks. altid og mangler en god soyaskål med matchende tallerken, til min take away sushi (og ps. folk i Vanløse – den der kinarestaurant nede på Torvet har knaldgodt tilbud i denne md. 30 stk. for omkring 130 kr. (mener jeg det er)!!! Og det er en ok størrelse og god kvalli!)

soya mamam sushi tallerkensplash kopsplish kop

Eller hvad med sådan en thekop? Så er det slut med, at de andre damer på arbejdet ikke kan kende dit fra mit og låner ens kop til deres klammo kaffe!

Jeg ønsker mig også bøger, igen i år. Heldigt nok er tre af mine yndlings forfattere ude med en ny roman. Sophie Kinsella, med Pige i tyverne. Jennifer Weiner, med Seje Piger. Og Lauren Weisberger, med Jagten på Harry Winston. Let og tøset underholdning, der kan klare afbrydelser, læsning under madlavning og en aften på sofaen.

LWJWSK

Hvis nu jeg havde rige familiemedlemmer, så ville jeg ønske mig flere smykker fra Carré Cph. Elsker, elsker, elsker deres ting. Fik mit første par øreringe derfra i 2.g. og går stadig med dem flere dage om ugen. Jeg er helt vild med de armbånd de laver, i den her stil. Der er også et i guld med forskellige stene i, og et i sølv med sten i grønne nuancer. Men det her er da helt perfekt.

til MIG! 

I flere år – ÅR – har jeg også ønsket mig denne ring i guld, med koral. Et frieri – måske – anyone?

ja, jeg siger JA! 

Nå. Så var der de børn. Opdaterer senere. Hvis du ønsker dig noget der er værd at vise frem (vi gider ikke høre om elastiklagner til boksmadrassen og støvsugerposer) så smid et link i en kommentar!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

15 Kommentarer til Julegaveønsker 2009

  1. Frau Putz skriver:

    Kan godt forstå din kærlighed til det der armbånd, for det er da for fedt…
    Men hvis du kan lide porcelæn, så kig lige forbi http://www.marcofriis.dk
    Meget fristende – desværre kan det kun købes i Århus, hvor min bror IKKE bor længere.
    Jeg tillader mig alligevel at ønske mig bare lige en kop mere… Helst med roser og hele den romantiske ballade…
    KH FP

  2. Nina skriver:

    Det er nu altså smart med sådan en indlæg. Jeg er vild med smykkerne hos http://www.lisaleonardonline.com/. Specielt de forskellige fuglemotiver på halskæder. Bare de rigtige nu ved at der er datoer der skal overholdes for at nå julehandlen og den slags vigtige begivenheder, ik’? Håber du har held med indlægget 😉

  3. Kath skriver:

    Hm… ærgeligt, at min egen ønskeseddel allerede er distribueret. Det var da lige gået min næse forbi med de bøger – alle 3 forfattere er også nogen, der godt kan underholde mig OG jeg gider godt genlæse bøgerne igen senere, hvilket ellers ikke altid gælder i den lette genre.
    -og lækre thekopper – meget fine.

  4. Malene Hansen skriver:

    Hmm jeg ønsker mig to plastik inderskærne til min Punto! Tror ikke det kvalificere til et link ;o)
    Malene

  5. Christina skriver:

    Åhh Julie – hvis jeg ikke var optaget… Hmm? Næ – men jeg forstår hvad du mener… Læser han din blog? Jeg ønsker mig også en RIGTIG prinsesse ring af Henrik… men det bliver vist ikke i julegave den bliver serveret…

  6. Marlene nu i Norge skriver:

    Man skal da ønske sig denner her overlækre vinterhue:)
    http://www.farmersmarket.is/products/25-Accessories/37-Thufa
    (hmm, er åbenbart et fjog til at kopiere et link)

  7. julie skriver:

    Christine – ja, den kan jeg godt huske. Har du søgt på den via http://www.bibliotek.dk?
    Annie – den fås i Carre´s butikker og enkelte netbutikker der forhandler carré. Se på http://carre.dk/

  8. Christine skriver:

    Julie – det der Elements fra Royal Copenhagen.. Sukkkkkk..
    Jeg har ønsket mig denne kop af min mormor, som Ælsker at handle i de der snobbe butikker på Amager Torv ;O)
    http://www.royalcopenhagen.com/dinnerware/elements/Thermal-Cup-35-Cl-Coral.aspx?ProductId=2598496
    Klem.
    Ps.: Kender du bogen om vampyr-kærlighed ‘blodrøde kys’ ?
    Er vist en teenageroman, mener det var i begyndelsen af 90’erne jeg læste den.. Men kan ikke finde den igen?

  9. Annie skriver:

    Hvor kan denne aldeles fantastiske ring anskaffes??

  10. Katrine skriver:

    Jeg er kommet lidt i boghjørnet og ønsker mig den der “Børn skal da arbejde”, men når jeg fortæller mine veninder det kigger de på mig på en knap så festlig måde. Kan ikke helt greje om det er forbi konceptet med bøger som julegave virker kedeligt eller om det er titlen der får mig til at virke som den onde mor ??
    Selv synes jeg jo at konceptet bøger som julegave er genialt, og hvis det ikke var fordi jeg havde snydt lidt og købt den til mig selv ville jeg ønske mig Jan Guillous triologi om tempelridderen Arn ( i illustreret pragteksemplar !!) som Bog&Idé har på tilbud til bare 299,- (Sat ned fra 899,- a bargain siger jeg bare)
    Ellers er jeg ude i at ønske mig en helt bestemt Team Jacob t-shirt jeg har set et billede af på nettet ( mest fordi det virker lidt i overkanten at ønske sig en 17-årig knægt i levende live, ellers var jeg TOTALT klar på at få ham af julemanden)
    Problemet er bare at jeg 1: Ikke kan finde et sted der forhandler den og 2: At teksten på ryggen vil støde ihvertfald hovedparten af min familie/omgangskreds (men det er en del af tiltrækningen tror jeg) – Gad godt at jeg lige kunne smide et link, men nu kan jeg selvfølgelig ikke finde den igen :o( Har heldigvis gemt billedet, så må få det smidt på bloggen en dags tid.

  11. pialouise skriver:

    Jeg elsker de vaser og opbevaringskrukker Louise Campbell har lavet for Kähler. Jeg har Fiducia vaserne, men ønsker mig brændende Cammeo krukkerne med de farvede elastikbånd.
    Så ønsker jeg mig sådan ca ALT fra Designer Zoo på Vesterbrogade. Det er et Slaraffenland af kunsthåndværk, og der er rigtig meget keramik.

  12. Christine skriver:

    Tak for tippet, Julie :O)
    /Christine, som fluks skal i Bog & Idé og købe Arn-bøgerne i illu. udg. til sin Hr. Mand..

  13. line skriver:

    Tak, Julie.
    Har allerede armbåndet og bøgerne tror jeg, jeg må ud at købe selv inden jul 🙂
    Elsker også Elements, men altså, har ikke tålmodighed til at samle på så dyrt et stel. Ringen er fantastisk!

  14. tinabeth skriver:

    Jeg ønsker mig kun hårde pakker; angst for ikke at kunne skjule skuffelsen når jeg modtager grimt tøj som familie har købt i bedste mening. Har prøvet det.
    Jakob Ejersbo trilogi (bliver man forgiftet af forlaget når man har skrevet en trilogi, Stieg Larsson forsvandt desværre også efter den tredie bog..)
    Alle bøger fra Benn Q Holm (når der nu står “Jeg kører ingen steder før vi har drukket dus.” “Nå, så det gør De ikke? De er vist en stædig rad” allerede i prologen i Den Ukendte, så er jeg solgt!)
    Kopper fra http://www.isak.co.uk/index.php?main_page=product_info&cPath=1&products_id=17
    Et års forbrug af sushi
    Mundkurv til barn

  15. Julieumulie skriver:

    PÆNT najs ring. Jeg syntes egentlig godt min låwer måtte give mig sån en. Vi behøvede ikke blive gift eller noget! Ville bare gerne have den… Den ser dog en annnelse dyr ud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *