juletravl

Nå, men jeg synes så, jeg har travlt i år. Startede allerede med rytmikfraktionsjulefrokost d. 2. og fortsatte så den weekend der lige er passeret, med at have eget arrangement.

Startede lørdag med at gøre badeværelse og køkken rent, rydde op over alt, tømme 8 flyttekasser (de sidste! Juhuuu! – nårh nej, bortset fra dem med køkkenting som der ikke er plads til, fordi vi ikke har fået nyt køkken endnu og kun har et skab…), støvsuge, vaske trappen og gulvene, vaske 3 vaske, købe ind og købe to juletræer – et til udenfor og et lille et til indenfor. Sidstnævnte pyntede klara og det var en stor succes. Hele lørdagen gik hun rundt og sagde; "vi pynter, ikk mor?? Vi pynter fordi der kommer gæster, så pynter vi faktisk, ikke mor, ikke også? Ikke? Vi pynter nemlig." Men hun havde jo ret. Efter alt det havde jeg ondt over alt og gik i seng. Om søndagen fortsatte vi så med at rydde op en gang til, fordi vi bor sammen med en 3 årig. Og om eftermiddagen kom gæsterne så. 23 mennesker til gløgg og æbleskiver. Jesus. Fyldte godt ud, men var også virkelig hyggeligt. Og ret dejligt endelig at bo et sted, hvor der rent faktisk er plads til at man inviterer folk til noget. De sidste blev til aftensmad og da jeg endelig kom i seng, alt for sent, havde jeg det som om det slet ikke havde været weekend.

I aften skal jeg til noget focusgruppe interview. Det handler vist om juice og bønner på dåse. Sær kombi. Men jeg får 4 biografbilletter og 2 guf kuponer for det. Værd at tage med, når man er ruineret. Onsdag skal vi langt om længe til Tina Dickow koncert. Glæder mig enormt meget, for det er i Falconer Salen, og der synes jeg, der plejer at være så god lyd.

Jeg har stadig ikke købt en eneste gave, ud over alle dem jeg altid køber til Klara. Jeg kan ikke helt overskue, hvem jeg skal købe til, når vi ikke skal til Fyn i år. Men mine forældre skal vel have en gave, selv om vi ikke ses? Og min søster. Er meget i tvivl med min mormor. Hun vil ikke kunne huske, om hun har fået en eller ej alligevel.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til juletravl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.