Julie 12 år spørger:

Lidt naivt måske, men here goes – 

De der israelere? Hvad tænker de på? Tager jeg fejl, eller har de ikke selv en fortid og en historie, der er fyldt med tragiske hændelser, forfølgelse, udrydning, vold, krig, had, internering, blod, død og ødelæggelse?

Burde de, af alle mennesker, ikke vide, hvordan det føles?

Og hvorfor gør de det så mod andre?

Jeg er ikke mere naiv, end at jeg godt er klar over at tingene ikke er så sort/hvidt og bla bla bla og der er mange aspekter af sådan en sag osv, men helt ærligt – det kan godt være de andre startede (eller også gjorde de ikke) men de fortsætter jo så. Der skal to til en tango. Og jeg synes bare, med deres historie, at de burde udvise en større rummelighed?

Når jeg skal sidde og læse på Politiken, at man finder børn der ligger i live, men afkræftede sammen med deres døde mødre, så synes jeg bare man skulle overveje andre løsningsmodeller. Nu. Nogen er nødt til bare at stoppe, for det her er – og har jo været i mange år snart – skruen uden ende. Så nogen er nødt til at være de store og bare holde op. Nu. Børn skal ikke ligge alene sammen med døde mødre. De skal findes af redningsarbejdere og bringes til hospitaler. Eller allerhelst bare være derhjemme sammen med levende mødre. Det er sådan det bør være. Hvem har ansvaret for det mistede fokus?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

19 Kommentarer til Julie 12 år spørger:

Skriv et svar til Julie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.