Julie har bagt velsignet brød.

– eller Julen har bragt velsignet bud! Julen nærmer sig. Sådan er det. Lev med det.

Jeg kan godt lide julen og elsker alt omkring den, undtagen nisser, der som bekendt er djævlens små røde advokater.

I år, har jeg tiltusket mig adgang til endnu mere jul. Det var simpelthen for pinefuldt for mig, at læse den ene opdatering efter den anden, ovre hos Lis, om det fantastiske julemarked i Pakhus 16, uden at skulle med. Så nu skal jeg med.

Anne laver glasperler, og jeg har meldt mig frivilligt som Santas (ikke satans) little helper i hendes bod. Så skal der sælges ud! Jeg glæder mig rigtig rigtig meget. Og har syet en masse små poser i småblomstret stof, som skal sælges ved siden af. Jeg kan selv lide at opbevare mine smykker i stofposer, det holder dem pæne og uridsede. Det er også pænt med en pose, hvis man skal forære noget væk. AB er også blevet hjælper i boden, og hun tager kaffeluffer med, til salg. Jeg kan allerede nu spå, at vi bliver den muntreste bod på Nordpolen. Ho ho ho!

Men jeg mistænker, at alt hvad jeg kommer til at tjene på gyngerne, det ryger på karusellerne. Jeg mener, har I set listen af udstillere?? Jeg kommer til at købe mig fattig. Jeg skal have den største kuffert med derover og alle får julegaver derfra i år! Eller nærmere… ingen får julegaver i år, for jeg bruger alle pengene på ting til mig selv!

Her er et billede AB har taget af nogle poser. Se flere billeder ovre hos AB.

posevis

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Julie har bagt velsignet brød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.