Kender du?

Marapytta?

Jeg gjorde ikke rigtig, ikke før i lørdags. Eller jo, jeg havde været forbi bloggen, for der er mange der linker til hende og så opdagede jeg jo også de vanvittigt fine ting, hun laver.

F.eks. var der det her Lilly´s billede af en elefant, som er helt elefantastisk

elefantastisk 

og hvor jeg har præcis det samme, som en del af et vægtæppe min moster syede til mig i barnedåbsgave. Det hang på mit værelse indtil det blev for pinligt, som teenager. På amager hang det over Klaras seng, og jeg skal også have fundet en god plads til det på det nye pigeværelse. Må se om jeg kan finde et billede af det og vise jer også.

Og så var der jakken med katten, som jeg er helt vild med. Og computertasken, der bare er SÅ perfekt! I det hele taget, kan man se, at det er ordentligt kram. Og så mødte jeg Line, der står bag Marapytta, i lørdags. Og hun fik et kram og var også ordentlig! I den grad. Og indbød mig straks til restefest i systuen.

Dét var en invitation jeg tog alvorligt, så i dag gav jeg mig selv et par timer uden børn, her midt i påskeferien, og besøgte Line og hendes hellige liberty haller. MON ikke jeg har småstykker nok til nogen tid nu. Til armbånd og puder og bolde og kugler og whatnot! Jo. Sikken fest.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Kender du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.