Klara – et søpindsvin

Så er det 3. dag i vuggeren. Jeg har en knude i maven, for i går sagde de, at vi kunne prøve at spise med i dag. Men selv om de brugte ordet I, hvad så hvis de mente hende – og kun hende? Hvad nu, hvis de beder mig gå i flere timer? Jeg synes det er for hurtigt. Godt nok går det vildt godt og hun er meget nysgerrig og udadvendt og havde det fint de 15 min. jeg var væk i går.
Men der er jo også en grund til, at min datter er så tryg og udadvendt og social. Hun har aldrig haft grund til andet. Hun har altid haft sin ryg dækket af mor eller far, og så er det da nemt nok at være modig, ikke?
Selvom det går godt, så synes jeg, at 3. dagen er for tidligt at gå fra hende i lang tid. Hvorfor sætte den gode start over styr og risikere noget – vi har jo ikke travlt. Så jeg vil blive der i dag, og på mandag når det er hendes far som tager over, fordi jeg skal på arbejde, så kan de begynde at lade hende være alene længere tid. Hun har alligevel nemmere ved at sige farvel til ham – og omvendt 🙂
Der er mange ting man skal lære når ens barn pludselig skal omgås andre på daglig basis, når hun skal passes af andre, hjælpes af andre og rettes på af andre. F.eks. havde jeg ikke noget i mod at hun gik rundt med min tomme kop, deroppe i går, for jeg ved jo at hun ikke falder med den og at hun bliver træt af den om 1 minut og stiller den fra sig. men pædagogen ville ikke have det, og det forstår jeg sådan set godt, for de andre børn skulle jo ikke hugge den og hun kunne sådan set også godt falde med den. Så skal jeg også have fundet ud af, hvor meget ekstra tøj hun skal have liggende derhenne. En varm trøje vel, nogen ekstra bodyer og rene bluser. Regntøj, sutsko, gummistøvler. En hue måske?

Hun sov ret uroligt fra halv 4 til 6 i nat. Kl 6 var hun så frisk og ville op, selv om vi prøvede at trække den. Men en kæmpe enorm og ildelugtende ble viste sig lidt senere, og så er det jo nok svært at sove videre, hvis man er ved at producere DEN slags. Synes faktisk de lugter ret dårligt for tiden. Kan det være pga bio strathen? Eller måske bare fordi hun er lidt snottet – så det er sygebæ? Det kan selvfølgelig også bare være den halve majskolbe og den pære hun åd i går aftes… hvorfor skal der altid være så mange muligheder med børn? Kunne de ikke bare have en lampe der lyste grønt eller rødt alt efter hvad problemet var? Og en manual? Og nu vi er ved det, en stop-knap, en volumenkontrol og 2 års returret?

Nå, men min stemme er tilbage, kun lidt ru, og jeg er stadig snottet. Stoffer har så de der influenza-lignende symptomer nu, så hans stemme forsvinder jo nok om en dag eller to. Han har det skidt, så det er desværre ikke sikkert vi kører til falster, men jeg håber det virkelig, for jeg vil gerne ned til nogen bedsteforældre og aflastes og have lækker mad serveret 🙂 Og han kan jo bare sove dernede, mens de er vilde med at lege med klara. Nu får vi se med det.

Vi skal til og afsted til søpindsvine stuen. Opdaterer senere, hvis der sker noget spændende…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.