Klart nok…

Var der nogen, som troede, at så var det bare det? At så havde man efter et år og 3 mdr. endelig fået sit nye køkken og så skulle livet ligesom til at leves?

Nå, men hvis der var det, så er I ligeså freakin naive som jeg er. Jeg hoppede fandme også på den. Igen. Hurra, nåede jeg at tænke. Men jeg burde have vidst bedre. Har jeg intet lært af min erfaring?

Der er intet som kommer så nemt. Intet. Fat det. Hvad skete der f.eks. da jeg endelig satte min lejlighed til salg? Nemlig, hele boligmarkedet crashede. Undskyld Danmark.

Ja, for i morges så vågnede jeg ved, at underboen bankede på og sagde, at der dryppede vand ned ude i hendes badeværelse. Selvfølgelig gjorde der det. Og naturligvis kommer det fra et eller andet der har løsnet sig, et eller andet sted inde i væggen mellem vores badeværelse og køkken. Det er da klart, og jo især fordi skabe og bordplade osv nu sidder fast og ikke sådan lige kan fjernes igen. Og det giver jo sig selv, at ingen vvs mand kunne komme i dag. Nej nej. Men vi fandt da endelig en, som kan komme i morgen. Sagde han. Men nu bør vi huske vores erfaringer med den slags. Og slå koldt vand i blodet. 

Så nu vil jeg så forvente det værste, og indstille mig på at i morgen når jeg kommer hjem, er hele mit nye køkken smadret, væggen mellem bad og køkken er revet ned, og der er lejet en skurvogn, som står i haven, hvor jeg så skal bo, føde og amme de næste 6 mdr. Egentlig vil jeg indstille mig på, at Vanløse helt mangler når jeg kommer hjem.

Jeg har haft fridag i dag, i stedet for i morgen. Klara blev hjemme, og sammen med min søster har vi kørt lidt rundt med et fjernsyn, spist på cafe og shoppet en sort bluse til Klara og nogle babystrømper til Junior. Klara Kartoffelwoman har pyntet lidt mere op – der er altid plads til en kugle til, og jeg køber snart et juletræ, bare for at slippe for de kugler på alle dørhåndtag, radiatorer og knager. 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Klart nok…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.