Kolik

Var der nogen der lige så praxis? Om det med kolik?

Jeg vil bare sige, at ja, det så lidt voldsomt ud, det hende damen lavede. Jeg ville ikke selv svinge en lille baby så meget.

Men.

Da jeg så det, fik jeg total flash back. Da ham den lille dreng græd og græd i starten, begyndte jeg også at græde. Og fik gåsehud. Og ville hoppe ind i tv´et og GØRE noget! Selv om jeg godt ved, at det kan man ikke. Men min krop husker. Den husker Klara og starten med hende.

Og så huskede min hjerne også noget. Det der gymnastik, det virker. Vi prøvede også alting. Kamillethe, sukkervand, mere mad, mindre mad, svøb, zoneterapi, kiropraktor, massage, et bestemt greb og ligge på fars arm, sove i vores seng, sove i egen seng, ja, det var fandme lige før vi også prøvede med varme sten og psykoterapi. Noget af det havde lindrende effekt, en masse andet gjorde ingen forskel.

Det, der gjorde den største forskel var gymnastikken. Jeg følte nemlig også, som hende sp´en i Praxis sagde, at baby kedede sig. Der skulle ske noget! Så vi trillede hende frem og tilbage på sengen, vendte bunden i vejret på hende, cyklede med benene, bevægede armene ud og ind, op og ned og sang og sang om hjulene på bussen og vinduerne der går op og ned. Og det gjorde hende lidt gladere. Stimulans af nervebaner og balancecenter!

Og nu, hvor hun er stor, så ved jeg bare, at kolikbørn er mere krævende end andre børn. Fordi de er kloge. De keder sig, de vil stimuleres. De er K L O G E! Og de får så meget opmærksomhed og omsorg, at de bliver meget sociale, trygge og udadvendte når de kommer over baby-pjatteriet. En anden fordel er også, at man bliver så vant til skrigeriet, at man tackler det total cool når ungen er tre og kaster sig på maven i den berømte supermarkedskø. Man er rutineret, man ved den ikke er ved at dø.

Så faktisk skal man være lidt glad, hvis man er så heldig at have et kolikbarn. Ud over nærdødsoplevelsen, er der mange fordele ved det.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 Kommentarer til Kolik

Skriv et svar til Janne - JuniorGolfShop.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.