Løn som fortjent

Nå, men nu har jeg så frameldt mig efterlønsordningen. Skulle jo tage stilling inden på fredag (hvor jeg har FØDSELSDAG!!! og fylder 30 24!!

Lidt sær følelse. Ved ikke rigtig om jeg har mistet noget eller ej. Må vel hellere få startet mere egopræget pensionsopsparing så. Men hele det der pensionscirkus er noget af det mest fjerne og ubegribelige jeg kan komme på. Man aner jo ikke, om man dør i morgen eller når man er 102. Og om man overhovedet får lov til at gå på pension. Eller om man som 78 årig bliver sendt i aktivering, fordi der er brug for hvert et hovede. Eller om man, som min far, der blev arbejdsløs i en overgang, som 58 årig – blev tilbudt en ny uddannelse. Som gulvlægger. Virkelig gennemtænkt dér, kommune! Super arbejde!

Jeg satser på at få en masse børn, og så vil de tage sig af mig. Så vil jeg sidde foran pejsen med et tæppe over benene og en kop varm the, og fortælle historier fra de varme lande og de gode gamle dage. Og alle mine børne- og oldebørn vil tigge om mere. "kom nu Mor Julie, fortæl mere!" vil de bede, med store våde hundeøjne. Og jeg vil gnække, og fortælle om dengang jeg dansede med Bono på scenen, under en koncert. Jeg vil være matriarken.

Enten det, eller også skal stoffer få et vildt godt betalt job, og indbetale pensionsopsparinger til os begge, mens jeg går hjemme og bager kager og skriver bøger og vander roserne. Eller hønsene.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 Kommentarer til Løn som fortjent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.