Læserservice

Ja, så er vi hjemme fra fyn igen. Og lige en kort bemærkning;

Hvis der var nogen (og det var der jo) som var vilde med de der smykker, jeg viste for nogen dage siden, i det her indlæg, så er der gode nyheder. Indehaveren af web- og butik-butikken, Ann Forup, er tilfældigvis kommet forbi og har set, hvor glade vi var for hendes ting. Og hvis I så var så glade, at I gerne ville købe noget, så kan I få 10 % rabat, ved at henvise til min blog. Læs selv hendes kommentar. Ja, I må meget undskylde, men det synes jeg da bare er herresejt!! Thumps up til Ann, for at udnytte internettet helt ud i hjørnerne! Julie_a – formidler af børnebøger, personlige detaljer og nu også guldsmykker! Jeg bliver helt rørt.

Nå, men ellers var turen til hjemlandet Fyn en guldgrubbe på flere måder. Fred og ro, et barn der stod op kl. 7 og råbte på sin mormor, hvor efter jeg så sov videre, til der var friske thebirkes og blødkogte æg på bordet. En vaskemaskine. Seriøst – det lykkedes mig at vaske tre vaske, på de fire dage vi var der. Jeg ved bare, at jeg ville elske at have min egen. Jeg ville aldrig lave andet, end at vaske. Og så tøjet – min mor, altså, hun er amok-agtig. Og nu kom jeg selv med ind i den føromtalte restlager butik, og nej, hvor vi slæbte ud. Jeg er vendt tilbage til stenbroen med tre poser fulde af molo og andet godt tøj til sommeren. Vil en af dagene regne ud, hvor meget jeg har sparet.

Men vi er glade for at være hjemme, og Klara er ude at gå en lille tur med sin far pt. Efter først højlydt at have erklæret ham sin kærlighed, ude i entreen. Jeg ædder dig far!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Læserservice

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.