Ma vie en rose

I dag var sådan en dag, hvor jeg havde de lyserøde briller på. Synes bare, verden er så smuk. Smukke hvide skyer, på smuk blå himmel. Dejlig tør duft fra marker der bliver høstet. Smukke grønne, hvide, gule, blå farver over hele linien.

Selv lånerne var smukke og søde og omsluttet af min kærlige, omsorgsfulde boble. Her er udsigten fra mit kontor…

Det må være noget hormornelt. Det går nok over i morgen.

Klara er taget afsted på weekendtur med Kristoffer, så Agnes og jeg hyggede med rosiner og popcorn og så Talent 2009. Meget længe at være oppe, for hende, men hun hyggede sig så fint. Sad ved siden af mig i sofaen og sorterede sine halvædelstene – ja, hun samler på sten (mors pige) og grinte og råhyggede. Nu sover hun.

Jeg ser Bridget Jones. Tror jeg har set den 5000 gange før, men på en eller anden måde er det altid noget andet når de sender en film man kender i tv. Så er man ligesom nødt til at se den igen.

Så tænkte jeg på, om folk egentlig chatter længere? Før jeg fik børn, kunne jeg godt sidde og chatte om aftenen, på jubii´s forum, eller på messenger eller ICQ. Men det har jeg ikke gjort i årevis. Gør man stadig det? Eller bruger alle facebook nu? Sådan en aften, hvor man sidder alene hjemme kunne det bare være meget rart at snakke med nogen ind i mellem. Når man nu sidder bænket her, foran tv med Mac osv.

Og så skal jeg jo til Coldplay koncert på søndag. Jeg glæder mig, men det er først lige begyndt nu. Jeg har haft så mange ting om ørerne, så mange planer og arrangementer – sådan er hele august! Så der har ikke været plads til afslappet glæde, kun til nervøs bekymring. Og så meldte min søsters veninde fra, og hun var ellers den der havde bil og som skulle køre den ene vej. 

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, vel? Så nu tager søster og jeg i stedet koncertbussen derover, og så kan vi bedre sidde og snakke og hygge. Og sove på hjemvejen. Og undgå trafikkaos og parkeringsproblemer. Genialt. Og man kan købe sushi derovre – inde på koncertområdet!

Hvad så med den ekstra billet, tænker I nu… joh, det er jo en inderplæne ståplads, så det er fede billetter. Vi skal op foran, skal vi. Og skrige og skabe os og danse. Og svede. Men faktisk var den ikke så nem at komme af med! Pludselig skulle alle folk tidligt op mandag morgen osv. Helt ærlig, svagpissere, det skal vi andre da også. Men skal det virkelig komme i vejen for så super unik en oplevelse? Jeg skal da f.eks. med min datter til første skoledag kl. 9. No biggie. Men jeg er selvfølgelig også vant til ikke at sove mere end 4 timer hver nat.

Nå, men billetten røg til sidst. En rar, romantisk mand besluttede at gøre sin hustru blød i knæerne, så nu skal hun med os. Og dét glæder vi os også til!

Sidst jeg var til Coldplay koncert var det i København – var det forum eller kb hallen? Forum, tror jeg. Og Klara lå inde i min mave… og jeg var der med min eks. Vi havde slået op, men ville jo begge gerne med til koncerten, og ukomplicerede som mine mænd er, så var mit kommende barns far helt cool og afklaret med, at jeg tog min eks med til koncert. Sådan er mit liv. Jeg samler på supermænd. Tak til dem.

Og her er min sang til den mest aktuelle og super-agtige af dem:

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=QbAZiVRG6h0&hl=en&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Ma vie en rose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.