Man ved man ammer når…

ens nye favorit lekture er Irma´s blad, Krydderiet.

Glem Costume, BoligLiv og Vi forældre, som ellers har ligget i front længe. Nej, Krydderiet, DET er ordentlig læsning.

Tog et eksemplar i Irma i forgårs – hvor jeg by the way var gået op med barnevogn og Agnes! Første tur, solskin, og hun sov hele vejen ud, ind i Irma og hjem igen. Dejlig unge.

Nå. Men Krydderiet. Jeg har læst det flere gange om dagen siden. Eller, der er jo ikke så meget at læse, men jeg kigger på billederne af maden, nærlæser opskrifterne og tænker, at det jo ikke virker så kompliceret, og så savler jeg over beskrivelsen af den nye Heiberg´s Blåbær is, som de har fået i sortiment.

Denne md´s Krydderiet har fokus på marrokansk mad. Og jeg må HAVE det. I morgen bliver manden sendt afsted med udspecificeret indkøbsliste og afstivet selvtillid a la “du kan GODT finde harissa i Irma. Du har en kandidatgrad for guds skyld. Og hvis du ikke kan finde harissa og frisk mynte og kikærter på dåse, så SPØRG efter det!!”

For prøv lige at se her. SE bare her:

mmmm 

Kikærte salat. Mmmmmmm. Kunne æde kilovis. Men jeg tror, jeg vil skifte tomaterne ud med små salte niscoise oliven. Søde appelsiner, skarpe rødløg og salte oliven er en super kombination, som mange mennesker overser.

Og til det, skal man da have lam. Måske sådan her, som de foreslår:

mmmmmmmmmmm

Lammespyd. Mums. Og så noget med aubergine, de foreslår en aubergine salat, som ser sådan her ud:

mmmmmmmmmmmmmmmmm

Men man kunne også lave den der auberginepuré, som min iranske onkel laver på sin restaurant. Og så nogle tynde brød til. Kæft, hvor er jeg sulten mand. Og hvor er jeg træt af rugbrød med spegepølse. NU skal mor i køkkenet! Når man har sådan en baby der sover så meget, så kan man vel lige så godt lave noget mad, mens man venter. I stedet for at sidde og kigge på vidunderet 16 timer i døgnet… Og jeg AMMER jo, ikke!! Jeg er en mælkefabrik. Det kræver SÅ meget energi og næring at bygge et helt menneske op af mælk, som man selv producerer.

P.s. Hvis andre er blevet sultne af mit nye tvangsprægede forhold til Irmas blad, så kan I finde opskrifterne her

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Man ved man ammer når…

Skriv et svar til PassionPopsicle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.