Min store drøm

Måske kan nogen huske, at jeg har nævnt det før, men jeg har sådan en drøm om, at mit liv en dag forvandler sig til en musical. Ret ofte, faktisk, når jeg står på arbejde og der er lidt kedeligt, så forestiller jeg mig, hvor skægt det ville være, hvis vi brød ud i sang og verden var en musical. Se selv her – d. 3. august 2006, skrev jeg om det! Tak google.

(og siden jeg skrev det indlæg i 2006, er der en del driftige unge mennesker der har googlet “jeg keder mig” og dermed fundet indlægget. Hvor de så har været venlige nok til at smide en kommentar om, at de keder sig. Jeg har valgt at lade de kommentarer stå, gennem årene, som et form for kuriosum, og se, den seneste er fra marts i år! Folk holder aldrig op med at google når de keder sig! De mangler koner og de hader fysik og de savner deres efterskoler og keder sig bare generelt. Det er da lidt sødt, ikke?)

Nå. Sidespor. Jeg forestiller mig, at det ville være lidt ligesom det her. Men bare på et bibliotek.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=dkYZ6rbPU2M&hl=da_DK&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Min store drøm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.