Mode med mening

Det er jo så moderne med alt det – øko, ingen kemi, bæredygtighed, csr og den slags. Jeg kan selv godt lide at købe øko tøj, især til børnene. Fordi det er der masser af, det behøver ikke koste alverden og det er nemt at finde på nettet. De går ikke udelukkende i øko, men ret meget. Især undertøj og den slags.

Jeg går ikke selv i meget øko tøj. Der er ikke så meget til voksne, synes jeg, og det meste af det, der er, er aaaalt for dyrt. Lækkert ja, men for dyrt for mig.

Men i torsdags var jeg lige et smut forbi Mette, der har åbnet butik på Østerbro. Hun står selv for en del af produkterne, nemlig dem der hedder Mettes Afrika. Det er især de lækreste tasker, som hun får lavet i sydafrika af nogle kvinder, under ordentlige forhold. Men hvor har hun dog fået mange andre FEDE ting i den butik. Det var som at træde ind i en slikbutik. Og Agnes og jeg endte med at blive i næsten 2 timer, mens vi drak the (mig) og smed ting på gulvet (Agnes) og sparrede (Mette og jeg) og fik hysteriske anfald (mest Agnes, lidt mig i prøverummet). 

Butikken hedder Mode med Mening og ligger på Nordre Frihavnsgade 78. Jeg gik derfra med to kjoler. Eller faktisk kun en, for det er den samme kjole, bare i to farver. Men den var så FLOT og så billig at det ikke føltes spor forkert. Desværre er der ingen billeder af dem online, så jeg må selv få taget nogen, hvis I vil se dem. I ville aldrig gætte at de var så billige!

Jeg var også fristet af nogle superfine armbånd lavet af kvinder i Bangladesh (4 for 100,-) og nogle helt utroligt bløde leggings/yoga bukser til den rørende pris af 99,-. Man tror jo det er løgn, at det kan lade sig gøre at få så fede ting til fair priser. Og sådan en silkebluse med mange farver som Mette selv havde på. Og nogle farverige toilettasker af genbrugsplast. Jeg må tage mit kamera med, næste gang, for Mette har dersværre ikke billeder af det hele på hjemmesiden endnu.

Bagefter gik vi mod Nordhavn st. og pudsigt nok kom jeg forbi den butik, der havde samme navn som mine to nye kjoler, Rouge & Rose. Og de havde udsalg. Så der fandt jeg to kjoler mere, virkelig lækre og bløde og sat helt ned. Og en grøn bluse med noget broderi hejs på. Så nu kan jeg virkelig starte på arbejde. Uden mine ellers højt elskede gravid-jeans på… nej, nu står den på kjoler og de lange sorte støvler! Kick ass rock star bibliotekar!

Hvis man er barslende kvinde på Østerbro, så skal man desuden være opmærksom på, at man gerne må amme i Mettes butik. Og det er da snart virkelig svært at finde et sted på Østerbro, hvor man kan gøre det uden at fryse popo´en i laser samtidig. Mette snakkede endda om, at hun har et hjørne i butikken, som hun påtænker at indrette med sofaer, lækker kage og en termokande, og så kan hele mødregruppen sidde der og passe hinandens børn og skiftes til at give sig god tid i prøverummet. Hvis dét ikke er en god ide, ja så ved jeg ikke hvad der er? Hvorfor gjorde hun ikke det for et år siden? (okay, nok meget godt… tør slet ikke tænke på min kontos tilstand, hvis jeg havde siddet derude hele det forgangne år…)

Nu med billeder:

Alle kjoler er af mærket Rouge & Rose (som ingen hjemmeside har).

De to første købte jeg hos Mette for 399,- stykket (men fik god venskabsrabat!) De er i bomuld og printet er uden de der skadelige kemiske ting i. Blødgørere og den slags. De to andre hos Rouge & Rose selv og de er i en blanding af viscose med uld. Alle fire er utroligt bløde og falder så pænt. Og så tog jeg også den her med – og den kommer jeg til at bo i hele sommeren!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 Kommentarer til Mode med mening

Skriv et svar til Anne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.